HOVEDSPONSORER

 

Middelfart Volleyballklub
Udvikling, Oplevelse & Resultat

Klubben

Nyheder

Hold

Kalender

Galleri

Sponsorer

Beachvolley

 

Links

   Quick Links

 

 

 

 

 

 

   NYHEDER

 

Topkamp før NCC går løs

 

Volley topkamp tirsdag aften i Hallen

Januar er en rigtig travl måned for byens volleyliga mandskab. Holdet har kampe såvel i weekenderne som på hverdagsaftener, heraf er flere af dem rene topbrag.

Tirsdag aften kl. 20.00 lægger Lillebæltshallen gulv til et vaskeægte top brag; Middelfart; nr. 3 skal møde rækkens nr. 1. Gentofte har vist storspil i hele efteråret; men her i starten af det nye år har holdet vist svaghedstegn, således blev det til nederlag søndag i LP-finalen mod Marienlyst ( 1 – 3 ). Det skal Middelfart forsøge at bruge og udnytte. Der er garanti for volley på højeste plan med masser af spændende dueller i tætte opgør. Så velkommen til et rekordpublikum til en stor volley-oplevelse.

Torsdag, fredag og lørdag spilles der om det nordiske mesterskab for klubhold. Kampene er henlagt til Kildeskovshallen i Gentofte. De deltagende hold er: Middelfart V K, Gentofte V, B. Marienlyst og norske Nyborg. Der venter Middelfarts mandskab nogle spændende men rigtig svære kampe, hvor der er chancer for et topresultat, hvis spillet og heldet går Middelfarts vej, og hvis spillerne er topmotiveret og velforberedte i alle opgør; men der bliver kamp om NCC- titlen. Der spilles alle mod alle. Middelfart spiller torsdag mod Gentofte V, fredag gælder det kampen mod Marienlyst, og lørdag sluttes der af mod norske Nyborg V K. Klubben håber på, at MVK- tilhængere tager turen til Gentofte.

 

 

 

 

Klubaften Sportmaster

 

 

 

 

 

MVK vinder over Spentrup

 

Middelfarts ligavolley hold vandt i Randers.

 

Byens ligavolley hold kunne tage hjem fra Skyline Arenaen i Randers med den forventede sejr. Spentrup blev besejret ( 3 – 1 ) , ( 25 –19 , 17 – 25, 27 – 25, 25 – 12 ). Den var ganske fortjent, men det var en lidt pudsig kamp. Middelfart spillede rigtig godt og leverede en overbevisende indsats i 2 sæt: 1. sæt og 4. sæt; medens holdet spillede uden gejst og vilje i de to øvrige sæt. Især var der i andet sæt mange personlige fejl, og flere af spillerne leverede ikke den forventede indsats. I 3. sæt var det også ved at gå galt, men sættet blev reddet hjem på målstregen takket være to serveesser af kampens bedste spiller Chris Kozlarek. Men efter denne sæt sejr slap kræfterne op hos Spentrup, og de indtil da godt kæmpende østjyder blev statister i resten af kampen. Middelfarts server, blokader og smash skaffede store MVK-føringer: ( 12 – 5 , 20 – 6 og 24 – 10 ), og gav ingen tvivl om forskellen i placeringen for de to hold.

 

Hos Middelfart var der i løbet af ugen blevet trænet med flere nye opstillinger og byttet om på flere pladser i et forsøg på at få en større bredde på holdet og prøve nye spillere på andre pladser. Der var udbytte af forsøget, så ingen tvivl om at de nye muligheder vil blive brugt i de kommende kampe. Der var en generel ros til spillerne for en større fightervilje, med ekstra plusser til anfører Drew Venables og Jacob Winther på centerpladsen.

Tre vigtige point til MVK, der forsat holder liv i chancen for at nå grundspillets førsteplads.

 

Skal det lykkes kræver det en ny sejr i næste kamp. TOPKAMP hjemme mod Gentofte Volley, der lige nu indtager rækkens 1. plads. Kampen spilles tirsdag den 24-januar i Lillebæltshallen med kampstart kl. 20.00.

Spillerne håber på publikumsrekord med støtte til at få revanche mod Gentofte, der vandt sidst de to hold mødtes. En sejr over Gentofte vil også være en rigtig god generalprøve for Middelfarts ligamandskab, inden kampene om det nordiske mesterskab for klubhold starter torsdag den 26. januar. Finalestævnet afvikles i Kildeskovshallen i Gentofte, så der kan forventes en del MVK- er til kampene. Mere om stævnet senere.

 

 

 

Pokalstævne: Kids & Teen

 

 

På billedet ses store udbytte af pokalstævnet med 3 gange guld, en sølvmedalje og 3 pokaler.

Bagerst fra venstre er det: Esben Martinsen, Nikolas Vitinaros, Kristian Emil Strøm, Sebastian Pedersen, Anders Thorbjørn Strøm, Martin Bargmann

Forrest fra venstre er det: Anders Davidsen, Esben Husum, Rasmus Hjort og Mikkel Jensen

 

 

Nederlag til Marienlyst

Middelfarts Volley-mænd tabte til Marienlyst i et 5- sæts opgør.

Kampen mellem Middelfart og Marienlyst i mændenes bedste volleyrække
blev lige så spændende og jævnbyrdig som forventet. I et meget tæt opgør
var det gæsterne fra Marienlyst, der i slutfasen havde de bedste
afslutninger og var mest skarpe, da kampen skulle afgøres. Selvom
Middelfart førte( 8 – 6 ) i 5. sæt, tippede kampen til Marienlyst
fordel, så det blev Marienlyst , der kunne vende hjem med de tre point,
medens Middelfart måtte nøjes med et point.

Sætcifrene: ( 26 – 24, 23 – 25, 21- 25, 25 – 21, 10 – 15) fortæller sit
tydelige sprog om holdenes jævnbyrdighed. Der var naturligvis også
skuffelse at spore hos Middelfarts coach, Jacob Petersen og hos
spillerne. Men der manglede den sidste skarphed hos flere af spillerne
og måske især hos holdets topsmasher: Chris Kozlarek til at hente sejren
hjem; derudover spillede Andrew Town med feber, den havde holdt ham ude
af træningen det meste af ugen.

Kampen bød på mange spændende dueller, så et pænt stort publikum kunne
glæde sig over virkelig seværdig volley, endda når man tager det tidlige
tidspunkt, her straks efter det nye års begyndelse, i betragtning.

Det var Middelfart, der lagde bedst ud og styrede kampen fra starten,
men midt i sættet overtog gæsterne styringen og var foran ( 13 – 16 ),
men MVK-erne kom tilbage på sporet, og de to hold fulgtes ad til ( 24 –
24 ) inden Middelfart fik smashet de to sidste point hjem til ( 26 – 24
). I andet sæt var det Middelfart, der styrede kampen, og man anede
muligheden for endnu en sætgevinst i Middelfart- lejren, men
Marienlyst-spillerne ville det anderledes og tog teten efter ( 21 – 21 )
og vandt det tætte sæt ( 23 – 25 ). Også i 3. sæt var der masser af
dueller og god underholdning, men for mange uprovokerede fejl hos
Middelfart, skaffede sætgevinst til Marienlyst. I 4. sæt stod der
Middelfart på hele sættet en ( 20 – 13 ) føring blev til MVK-sætsejr på
( 25 – 21 ). Nu skulle det hele afgøres i et 5. sæt, et sæt, hvor alt
kan ske. Hvilket hold får først overtaget, og rent faktisk var det
Middelfart, der fik den bedste start med en sætføring på ( 8 – 6 ). Men
MVK-erne kunne ikke holde koncentrationen oppe, og på en energisk
indsats af Marienlyst, og flere dumme fejl hos Middelfart vendte
billedet og Marienlyst vandt sættet ( 10 – 15 ) og kampen ( 2 – 3 ) og
sikrede sig dermed tre vigtige kamppoint, og holdet er fortsat lige med
Gentofte Volley, der vandt sin kamp ude over Århus Volley ( 3 – 0 ).
Medens Middelfart nu halter lidt bagefter de to hold på 3. pladsen.
Kampen varede to timer.

Middelfart spiller ude på søndag mod Spentrup. Det bør alt andet lige
blive til tre sikre point til Middelfart.

 

 

 

Kidsvolley i top

Middelfart´s Kids-volley hold, for piger, deltog i weekenden i Pokalstævnet i Munkebo.

Her opnåede holdet en flot 2.-plads, og dermed sølvmedajler.

 

 

Topkamp på lørdag

 

Det nye år starter med topkamp i Volleyligaen.

 

Middelfart VKs ligahold starter det nye år med et brag af en kamp- TOPKAMP mod Marienlyst i Lillebæltshallerne. Tre hold topper mændenes ligarække: Gentofte Volley og Marienlyst ligger på 1. og 2. pladsen og med Middelfart på 3. pladsen et enkelt point efter de to. Da Middelfart og Marienlyst mødtes i efteråret i Marienlystcentret kunne Middelfart rejse hjem til det vestfynske med en ( 3 – 0 ) sejr, så en ny sejr til Middelfart må gerne gentage sig. Begge hold er uændret i truppen siden dengang.

 

Godt nok har Middelfart hjemmebane, Men det er ingen garanti for en MVK- sejr. De to mandskaber plejer at vise topvolley, hvor det er dagsformen, der afgør kampens udfald. Det afhænger af hvilket hold, der rammer det rigtige spændingsmoment. Men mon ikke Middelfarts coach Jacob Petersen vil gøre alt for at sætte sine spillere op til en topmotiveret indsats. Blokader og angrebsspillet skal fungere i top. Ingen tvivl om at Marienlyst spillerne som en del af taktikken med skarpe server vil forsøge at presse Middelfart i servemodtagningen, så holdet ikke kan få gang i angrebsspillet og skabe svære arbejdsbetingelserne for hæverne.

 

Kampen er meget åben; men en sejr til Middelfart vil lune ganske godt og sende holdet op på rækkens 2. plads. Spillerne håber at rigtig mange tilskuere vil støtte holdet og være den vigtige 7. spiller.

 

Efter jule- og nytårspausen har spillerne hele denne uge til at få formen på plads, så grundlaget for en super indsats er det bedst mulige. Kampstart er kl. 15.00.

 

Inden ligakampen spiller klubbens 2. divisions herrehold mod Kolding, der er rækkens tophold.

 

Vel mødt til top-volley i Lillebæltshallerne.

 

 

 

 

 

GODT NYTÅR

 

Middelfart Volleyball Klubs bestyrelse ønsker alle sine medlemmer, sponsorer, annoncører og MVK-volley støtter et godt og lykkebringende nytår.

 

Tak for jeres støtte og opbakning til klubben på alle planer.

 

Vi melder os klar til en ny og spændende del af sæsonen 2011- 2012. Der ligger rigtig mange og store opgaver forude.

 

Forårssæsonen starter lørdag den 7. januar i Lillebæltshallen.

Kl. 15.oo TOPKAMP : MVK – Ligaholdet mod - B. Marienlyst

Kl. 13.00 2. Div. Herre- midt: MVK - DVK Kolding

Samme eftermiddag spiller flere Kidshold på udebane.

 

Træningen for alle hold starter tirsdag den 3. januar.

 

På gensyn til Volley i MVK

 

MVK tabte semifinalen

 

Midddelfarts volleymænd kom i taberens rolle.

 

Middelfarts volleyliga mandskab tabte semifinaleopgøret mod Gentofte Volley i et tæt, velspillet og særdeles spændende LP-semifinale opgør. Gæsterne fra Gentofte kunne rejse hjem til den københavnske forstadskommune med en ( 3 – 0 ) sejr. Sætcifrene ( 25 – 23, 31 – 29, 25 – 23 ) i Gentoftes favør taler sit tydelige sprog om en kamp med masser af spænding til sidste bold. Det blev også en meget velspillet kamp med masser af dueller og kamp om hvert eneste point. Det blev en kamp hvor det var marginalerne, der afgjorde udfaldet til Gentoftes fordel. Det var også en kamp, hvor gæsterne havde heldet med netrullere. Middelfarts spillere følte sig også bortdømt af dommerne flere gange i kampens løb. Men det skal også med, at flere af Middelfart- profilerne ikke var helt tilfredse med egen indsats, og holdet havde også muligheden for at vinde især 2. sæt, hvor Middelfart havde fem sætchancer.
 
Et pænt stort og medrivende publikum kunne glæde sig over seværdig volley i dansk topklasse, der manglede blot, at det var Middelfart, der spillede sig frem til LP- finalen, der spilles i Odense Idrætshal den 22. januar. Bedst hos Middelfart var Chris Kozlarek, mens det hos Gentofte var Kasper Munk, der indtog hovedrollen.
 
Spillerne kan nu holde en velfortjent julepause indtil den 2. januar med fuld power på træningen, thi allerede lørdag den 7. januar kl. 15.00 i Lillebæltshallen skal holdet ud i et nyt top opgør. Modstanderen er Marienlyst, der på 2. pladsen ligger lige foran Middelfart. Da de to hold mødtes i efteråret vandt Middelfart ( 3 – 0 ), en gentagelse med en ny sejr vil være særdeles velkommen.
 
En glædelig jul samt et godt nytår skal lyde til klubbens mange støttere.

 

 

 

Kampoptakt: MVK - Gentofte

 

LP- semifinaleopgør lørdag i Lillebæltshallen.

På lørdag den 17. december er der topkamp i Lillebæltshallen. Middelfart skal i LP – semifinalen møde Gentofte Volley, der kommer til Middelfart med en helt frisk sejr lørdag over Marienlyst. Da de to hold mødtes i Gentofte for 3 uger siden, var det Gentofte, der tog stikket. Men Middelfart vil have revanche og en LP- finaleplads. Så der skal blive intensitet på træningen i den kommende uge, samt lægges den rigtige taktik overfor et godt servende Gentofte –hold. Nøglen til en MVk –sejr skal findes i en god servemodtagning, samt en superdag for hæverne. Men hjælpen til en sejr skal også hentes gennem god opbakning fra forhåbentlig masser af tilskuere.

I klubbens ledelse er der udarbejdet forskellige tiltag for at tiltrække flere tilskuere bl. a. kan der vindes juleænder og julevin på indgangsbilletten, men alle tilskuere vil mærke den søde juletid.

Kampstart til TOPKAMPEN er kl. 15.00, men kom i god tid.

 

 

 

Kneben sejr

 

Kneben sejr til Middelfart Volley over Hvidovre.

 

Middelfarts volley-mænd vandt den vanskelige kamp ude mod Hvidovre V K. Men det var med mindst mulig margin efter 5 hårde sæt af svingende kvalitet. Sejren i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre blev på ( 2 –3 ) efter godt to timers spil , hvor hvert hold havde sin gode periode; men hvor Middelfart liga-mænd havde de fleste kræfter, da kampen skulle afgøres; Sæt cifrene i ( 2 – 3 ) kampen ( 25 – 22, 17 – 25, 25 – 14, 20 – 25, 13 – 15 ) taler sit tydelige sprog om en lige kamp på sæt. På forhånd var kampen mod Hvidovre på udebane regnet som en af de meget vanskelige. Hvidovre har altid været en vanskelig modstander på egen bane. Det var også der holdet besejrede Gentofte Volley i efteråret.

 

Inden kampen var Middelfart placeret på ligaens 3. plads med Hvidovre på 4. pladsen 3 point dårligere, derfor var en sejr vigtig, hvis afstanden til Hvidovre skulle øges, desuden var en MVK-sejr et krav, hvis holdet fortsat skulle bevare kontakten til de to øvrige tophold. Hvidovre førte ( 2 – 1 ) i sæt, men vest fynboerne kom tilbage med en stor vilje og fik udlignet og fremtvunget et 5. sæt. Trods hvidovre-føringer gav MVK-erne ikke op, ( 6 – 4, og 10 – 8) blev til ( 11- 11), hvorefter tre gode server af Kasper Nielsen skaffede MVK-føring ( 11 – 14) , men igen kom Hvidovre tilbage og fik ( 13 – 14) inden den forløsende sejr ( 13 – 15 ) kom i hus.

Flere af spillerne hos Middelfart var ikke helt tilfreds med deres indsats. Men sejren og de tre point kom alligevel i hus, så de tre hold i toppen af ligaen: Marienlyst, Gentofte og Middelfart ligger nu helt tæt, kun et enkelt point skiller dem, men fortsat med Middelfart på 3. pladsen, hvor holdet kan holde julepause.

 

 

TC Vest Julelejr

 

Her er indbydelsen til TC Vest Julelejr d. 28-30/12 i Odense (Højby).

 

Julecamp

 

 

Forventet sejr

 

Middelfart VKs ligahold besejrede Aalborg HIK.

 

Det blev den forventede sejr til Middelfart over Aalborg HIK. Sejren blev på ( 3 – 1 ), ( 23 – 25, 25 – 18, 25 –19 , 25 – 22 ), men sejren kom først i hus efter god modstand fra nordjyderne, der ganske som forventet med udmærket spil gjorde det ekstra svært for vest fynboerne. Holdet ligger på en beskeden 9. plads; men det var ikke at se på holdets spil, så ingen tvivl om at holdet nok skal få samlet point sammen til at undgå nedrykning fra ligaen. Det kan selvfølgelig også være, at holdet levede op til sin rolle som farlig modstander overfor Middelfart uanset om kampen spilles i Middelfart eller i Aalborg.

 

Middelfart fik en god start med en hurtig( 5 – 2 ) føring, men derefter forfaldt spillerne til at lave for mange uprovokerede fejl. Det er netop farligt mod en modstander som Aalborg, der fik gang i sit eget spil og havde mange gode redninger og gang på gang fik smashene igennem MVKs blokader. Derfor en tæt afgørelse på 1. sæt, som nordjyderne vandt ( 23 –25 ). Dette var et tydeligt tegn til MKK-erne om, at der skulle leveres en meget mere seriøs indstilling til kampen. Det skete også, og de to næste sæt blev vundet sikkert ( 25 – 18 , 25 – 19 ). I 4. sæt fulgtes de to hold ad. Gang på gang lykkedes det for Aalborg, at bryde rytmen hos Middelfart. Men mod slutningen af sættet satte Middelfart trumf på og sikrede sig sættet ( 25 – 22) og den endelige sejr på ( 3 – 1 ). Men ros til Aalborg-mandskabet som var med til at skabe en god kamp, og for holdets evne til hele tiden at bryde Middelfarts normalt gode rytme til at skabe point. Med sejren holdet vest fynboerne fast i toppen af ligaen. Kampen var en god forberedelse til næste vigtige kamp ude mod rækkens nr. 4 Hvidovre VK på søndag. Til dagens kamp var Middelfart uden en rygskadet John Galloway,men erstatningen Bo Amelung skal have stor ros for en flot og stabil indsats, ligesom Andrew Town leverede en indsats, der lover godt for de kommende kampe, han synes at have fundet topformen på det helt rigtige tidspunkt.

Semifinaleopgør hjemme mod Gentofte Volley.

 

I landspokalturneringen er der i semifinalen gentagelse af sidste sæsons opgør, blot at Middelfart har hjemmebane mod Gentofte. Kampens spilles lørdag den 17. december kl. 15.00 i Lillebæltshallen.

Selvom julen og al dens travlhed præger december, er der ingen tvivl om at der vil komme mange tilskuere. Det bliver ganske simpelt efterårets kamp. I klubbens eliteudvalg er der nogle ekstra tiltag i vente, således vil der på indgangsbilletten være vinderchancer for både juleanden og julevinen, samt andre overraskelser til børn og voksne. Men mere om dette i den kommende uge.

 

 

Kampoptakt: MVK - Aalborg

 

 

 

Kidsstævne d. 27/11

 

"Middelfart volleyball klubs Kidsvolleyspillere har igen været til stævne
i weekenden, og der er ingen tvivl om, at der er kommende talenter på
vej. Resultaterne taler deres tydelige sprog med 1., 2. og 3 plads.

Pigerne som stillede op i level 3 rækken missede kun en kamp og opnåede en flot
2.-plads med en masse flot volleyball og god fight. Det er deres andet
stævne i år og der er piger med på holdet som lige er startet med at
spille volleyball, så der ligger mange flotte resultater og venter på
dem.
Klubben havde også et drengehold med i level 3 åben rækken og for 2
af spillerne var det deres første stævne i level 3, så det var over alt
forventning med den flotte 3 plads. Der blev udkæmpet en masse flotte
dueller undervejs og alle tre drenge var meget stærke i deres server,
som gav en masse point til holdet.
I level 4 rækken stillede Anders Thorbjørn, Rasmus og Sebastian op og de leverede volley på et meget højt niveau og de andre hold kunne da heller ikke stille noget op i mod dem.
De fik en flot første plads uden at afgive et eneste sæt undervejs.
Oveni de flotte resultater blev 2 af spillerne fra Middelfart Volleyball
klub udnævnt til dagens spiller, fordi de var specielt gode til at hæve
bolden til de andre spillere. Det blev Line Nørgaard fra level 3 og Anders
Thorbjørn fra level 4 og et stort tillykke med udnævnelsen.

 


 

 

MVK vandt over Holte

 

Middelfarts ligamænd besejrede Holte.

Formkurven steg et trin hos Middelfarts ligamænd. Det viste holdet i hjemmekampen mod Holte IF, der blev sendt retur til københavnsområdet med et( 3 – 0 ) nederlag. Selvom der var tale om klasseforskel i store dele af kampen- sætcifrene var ( 25 – 18, 25 – 10, 33 – 31 ) –skal Holte-spillerne have ros for deres indsats. Spillerne gav ikke op, hvilket var lige ved at sikre dem et sæt. Men det var vestfynboerne, der havde det kølige overblik og sikrede sig et meget tæt 3. sæt.

 

Middelfart fik en dårlig start. Det var som om Middelfart –spillerne stadig var i gang med opvarmningen og ikke var klar over at kampen var fløjtet i gang. Pludselig havde Holte en( 0 – 5 ) føring. Men så vågnede Middelfart op og fik vist, hvilket hold, der ville styre kampen, og med en lang række skarpe server af især Chris Kozlarek, effektive blokader og drønende smash fik spillerne vist, at sammenspillet og kvalitetsniveauet er ved at være på plads, så en ( 16 – 13) føring blev til ( 20 – 16 ) og sæt sejr ( 25 – 18 ). I andet sæt var Holte tæt på at være statister. Med hurtigt og særdeles effektivt spil, blev Holte på det nærmeste blæst ud af banen. Sætcifrene ( 26 – 10 ) fortæller alt om forskellen på de to mandskaber. Nu tydede alt på en hurtig afgørelse af kampen, og Middelfart havde da også pæne føringer undervejs, men Holte ville ikke give op. Holdet havde da også 5 sætbolde, men Middelfart- spillerne bevarede roen, troen og overblikket og overvandt dem alle og sikrede sig til sidst den endelige sejr med ( 33 –31 ) i 3. sæt. Dermed 3 vigtige point ind på regnskabet, og de tre hold i toppen af ligaen ligger ganske tæt.

Bedst hos Middelfart var igen Chris Kozlarek, men også flere af de øvrige MVK-erne viste gode takter, hvilket er vigtigt til de forestående kampe inden juleferien.

 

På lørdag har holdet igen en ny kamp, hjemme igen. Denne gang er det Aalborg HIK fra det nordjyske, der er modstanderen. Aalborg har ikke fået den bedste start på turneringen, men holdet har spillet sig meget op i de sidste kampe, desuden har nordjyderne en særlig evne til at sætte sig rigtig godt op, når modstanderen hedder Middelfart, så det skal nok blive kamp om pointene, så alt tyder på en god volley dyst på lørdag med kampstart kl. 15.00.

 

 

Godt spil sikrer sejr

 

Middelfart vandt over Aarhus Volley på en lille time.

 

En veloplagt og velspillende Middelfart-mandskab behøvede kun en lille time for at besejre Aarhus Volley( 3 – 0 ).

Sætcifrene taler sit tydelige sprog om en kamp, hvor Aarhus V. blot var statister: ( 25 – 15, 25 – 10, 25 -17)

Efter den svage indsats og nederlaget forleden til Gentofte Volley gjaldt det om at komme op i niveau igen.

Det lykkedes til fulde med mange skarpe server, gode blokader og godt angrebsspil.

 

I morgen lørdag er der atter kamp i ligaen. Holdet spiller hjemme i Lillebæltshallen mod Holte Kl. 15.00.

Det bliver en anderledes kamp, men en god mulighed for at fastholde det gode spil med rækkens midterhold.

 

Vi håber, at se rigtig mange sponsorer og andre til en god volleykamp.

 

 

 

Kampoptakt: MVK -Aarhus/Holte

 

 

 

Sejrsstime brudt

 

Sejrsstimen blev brudt af Gentofte Volley.

 

Middelfarts Volleyliga mandskab ramte slet ikke niveauet i topkampen i Kildeskovshallen mod Gentofte Volley, efter en skuffende indsats blev vest fynboerne sendt med et( 3 – 0 ) nederlag, hvilket bestemt ikke var efter holdets forventninger inden kampen. En sejr kunne have giver Middelfart en 1. plads i ligaen, i stedet var det Gentofte og Middelfart, der byttede plads, og der er dermed fortsat Marienlyst, der topper rækken.

 

Middelfart kunne ikke fastholde de gode takter, som holdet havde vist i de sidste mange kampe, så sejren til Gentofte var helt fortjent. De bærende spillere hos Middelfart kunne slet ikke få gang server og smash, hvilket lige nøjagtigt var de våben, som Gentofte vandt kampen med. Gentofte var rigtig godt servende, dermed havde holdet et godt angrebsvåben fra første bold. Det var især Casper Munch hos Gentofte, der havde tur i den med sine server, som han scorede mange point på. Fra kampens start var det ellers Middelfart, der var spilstyrende, helt frem til stillingen ( 18 – 20) lignede det en sætgevinst til Middelfart, men en servefejl hos Middelfart gav serveretten til Gentofte, og Casper Munck servede knaldhårdt til stillingen ( 22- 20). Det betød kampens vendepunkt. Gentofte vandt sættet ( 25 – 20), og styrede resten af kampen. Selvom Middelfart forsøgte med udskiftninger og taktiske ændringer ville tingene ikke lykkes på MVK-siden; det var især spillet over kanterne, der var det store problem, sammen med alt for mange servefejl. Gentofte Volley vandt de to næste sæt ( 25 – 21) og ( 25 – 19) og et flok skuffede MVK-er måtte indkassere det andet nederlag i sæsonen. Der var nok flere af spillerne, der ikke var tilfredse med deres indsats. Forventningerne om en ny MVK-sejr var måske sat for højt!

 

Nu gælder det om at rejse sig efter skuffelsen og være klar til næste opgør; det er allerede på torsdag hjemme mod Aarhus Volley og igen lørdag også hjemme mod Holte I F. Aarhus Volley ligger i den tunge ende af rækken; medens Holte er rækkens midterhold; men begge hold har rigtig meget at kæmpe for, så Middelfart vil ikke få pointene foræret, selvom holdet må bære på favoritrollen. Kampen lørdag fløjtes i gang kl. 20.00, og kampen lørdag har kampstart kl. 15.00. Blandt de forhåbentlig mange tilskuere vil der også til disse kampe være volley-spillere fra et par østjyske klubber.

 

 

 

MVK fortsætter

 

Middelfarts volley-mænd fortsatte sejrsstimen.

Torsdag aften i Lillebæltshallerne havde volley-mændene besøg af Spentrup IF fra Østjylland. Men holdet fra landsbyen nær Randers måtte rejse hjem med et ( 3 – 0 ) nederlag, ( 25 – 23 , 25 – 21 , 25 – 15 ).
 
Efter to tætte og velspillende sæt løv Spentrup- spillerne tør for energi. Presset fra et MVK – mandskab, der kunne hæve niveauet et par takker i løbet af kampen blev for stort, og de brave kæmper fra Spentrup lavede personlige fejl, derfor blev 3. sæt en klar afgørelse på kampen. Men Spentrup- truppen skal have ros for en flot indsats til stor glæde for et pænt stort og medlevende publikum, der fik set volleyball på højt dansk niveau. Blandt tilskuerne var medlemmer fra et par jyske volley- klubber. De var alle meget imponeret over hvor gode spillerne var, hvor hårdt de kunne slå, alle de bolde de kunne redde og hvor højt de kunne springe, når de servede eller smashede.
 
Middelfart startede lidt svagt med for mange tekniske fejl, medens Spentrup trumlede derudad, dog uden at have store føringer. Det vækkede vest fynboerne, spillet kom op i niveau, og Chris Kozlarek kunne slutte første sæt med et bragende smash( 25 – 23). I andet sæt var der igen ( 8 – 11 ) føring til Spentrup. Men igen satte Middelfart trumf på til ( 21 – 18 ) føring og sætsejr på ( 25 – 21 ). Dermed slap kræfterne op hos Spentrup mandskabet, og der blev effektiv smashet og blokeret hos Middelfart, der havde råd til at eksperimentere med både spillere og tekniske finesser med flere fejl til følge. Men sejren kom aldrig i fare efter ( 12 – 6 ) blev det( 20 – 11 ), inden Middelfart sluttede sættet i ren opvisningsstil med ( 25 – 15 ) og ( 3 – 0 ) match sejr, og 3 kamppoint kunne sættes ind på kontoen.
 
Bedst hos gæsterne var Tomas Stacevisius, der imponerede med en række gode server og smash, men også han kørte træt i slutfasen.
Hos Middelfart er der store roser til svenske Peter Jonsson for såvel gode server, som centersmash og blokader. Det bliver der alt sammen brug, når Middelfart allerede i morgen lørdag skal i kamp igen. Det gælder Gentofte Volley i Kildeskovshallen. De to hold ligger side om side i toppen af rækken, og der er stor tradition for meget tætte opgør, når de to hold mødes. Gentofte har tabt to kampe, Middelfart en enkelt. En sejr til Middelfart vil bringe holdet op på ligarækkens førsteplads. Vi håber på at holdet fortsætter sin imponerende sejrstime. De to hold skal også mødes i LP- semifinalen, hvor Middelfart har hjemmebane.
 
Middelfart spiller hjemme igen to gange i næste uge. Torsdag den 24. november mod Århus Volley og lørdag den 26. november mod Holte IF

 

 

 

Kampoptakt: MVK - Spentrup

 

Middelfarts volley-mænd på hjemmebane.

Efter turen til Island og det indledende NCC-stævne i Reykjavik med to sejre og vinder af stævnet, er det nu atter tid for ligakampene. I lillebæltshallen på torsdag kl. 20.00 hedder modstanderen Spentrup IF, der er nyoprykket til volley-ligaen. Holdet fra det østjyske har været en god og interessant fornyelse i ligaen, hvor holdet indtil nu har hentet 7 point på dets 6 kampe. Middelfart har 15 point, og vest fynboerne må helt naturligt påtage sig favoritværdigheden.

Spentrup er et mandskab, der kæmper om hver bold og hvert point, så publikum vil helt sikkert opleve masser af seværdige dueller. Men Middelfarts internationale mandskab skal i kraft af sin styrke og rutine kunne komme bedst ud af duellerne. Det er også vigtigt, at holdet fortsætter sin gode stime af sejre, der forestår mange vigtige kampe i den kommende tid. Allerede på lørdag er der en svær udekamp mod Gentofte Volley.

Derudover venter der flere svære kampe. I den kommende uge er der lodtrækning til LP-semifinalerne, hvor både modstander og spillested skal findes. Den sidste weekend i januar er der finaler i Nordisk Mesterskab for Klubhold. Holdene er foruden Middelfart V K, Gentofte Volley, B. Marienlyst og Nyborg fra Norge. Men spillestedet mangler endnu.

Klubben oplever i denne tid en stor søgning af andre volley-klubber, skoler og gymnasier, der gerne vil overvære en ligakamp. Glædeligt og dejligt at kunne give disse volley interesserede volley på højeste danske niveau.

Her og nu gælder det altså ligaopgøret mod Spentrup med kampstart kl. 20.00.

 

 

 

 

Kidsvolley

 

Middelfart Kids-volley helt i top.


Ungdomsspillerne i de yngste årgange, var lørdag af sted til Kids-volley stævne i Svendborg. Her stillede Middelfart Volley op med 2 hold i level 2. Her blev det til en flot 2. og finaleplads hos pigerne, mens drengene blev nummer 3, ud af i alt 8 hold.
Hos pigerne blev Sofie Holdte valgt til dagens spiller, hvilke gode server og modtagninger klart bidrog til. Med til at kæmpe den flotte 2.-plads hjem var også Anja Hilar, som med sit store fighter-hjerte bidrog til sejren, mens Alberte B. og Mia Raugesen, spillede med flot taktisk overblik og sammenspil.
Hos drengene blev Mads Møller Christensen valgt til dagens spiller, hvor også Frederik Lind var med til at spille 3.-pladsen hjem med sit gode overblik, mens nystartede Jonas Enemark Petersen servede masser af point hjem.
 

 

 

 

Sejr over Flobujak

 

Lørdag hed modstanderen Fuglefjord I F – mesterhold fra Færøerne. En
sejr og Middelfart var klar til NCC-finalekampene næste år. Som ventet
var holdets styrke en klasse under dansk niveau. Så vest fynboerne
behøvede mindre end en time for at sikre sig en komfortabel sejr: ( 3 –
0 ), ( 25 – 17, 25 – 15 , 25 – 15 ). Hos Middelfart var Nicolai Haun
kommet ind på hæverpladsen, og med sikre modtagninger i forsvaret havde
han let ved at finde sin angribere til sikre pointgivende smash. Chrish
Kozlarek blev kåret til kampens spiller og havde 15 pointgivende smash.
Alle spillere i MVKs trup kom på banen uden at det gik ud over
sammenspillet. Så ros til spillerne for en god holdpræstation.

Målet var nået og i tilgift har turen været rigtig god for holdets
sociale udvikling, selvom det godt nok må indrømmes, at det har været en
meget dyr rejse. Der er da heller ikke balance i regnskabet. Men der
arbejdes fortsat på at skaffe indtægter til dækning af NCC-deltagelsen.

Holdet er nu klar til finalekampene i weekenden 27. – 29. januar 2012.
Stedet er endnu ukendt. Ligesom der i skrivende stund ikke er sat navn
på de tre andre hold, der bliver Middelfarts modstandere i
NCC-finalestævnet.

Middelfarts trup er tilbage fra Island søndag aften sent, klar til
træning mandag eftermiddag, så holdet kan være klar til næste ligaopgør
torsdag den 17. november hjemme mod Spentrup I F.

 

 

 

Sejr over HK Reykajvik

 

Middelfart vandt over mestrene fra Island

Middelfart V K volley-mænd gjorde rent bord på Island i holdets to kampe
om at komme til finalestævnet om det nordiske mesterskab for klubhold. I
fredagens opgør mod HK Volleyball fra Reykjavik vandt Middelfart sikkert
( 0 – 3 ), ( 18- 25, 19 – 25, 16 – 25) efter en god times spil. Det var
ikke så meget Middelfarts coach Jacob Petersen havde kunnet opspore af
info om HKV-spillerne, blot at niveauet for volleyball på Island er
under det danske niveau. Men alligevel var der nerver på i hele MVK-
truppen: spille et ukendt fremmed sted overfor et stort publikum og
uvidende om hvilke kvaliteter det islandske mandskab besad?

HK Volley startede da også kampen med et pågående spil og kom foran ( 3
– 0 ); men derefter blev presset overvundet, modtagningerne kom på
plads, så Drew Venables kunne sætte sine hævninger rigtig. Derefter var
det et velspillende MVK-mandskab, der satte sig på resten af kampen.
Niveauforskellen viste sig klart. Nu var det Middelfart, der lagde pres
på HK Fra Reykjavik med skarpe server, blokaderne på plads og bragende
smash, som det islandske mandskab ikke kunne finde modtræk mod. De tre
sæt blev vundet sikkert. Der var endda overskud til flere udskiftninger
uden at det ødelagde holdets spilrytme. John Galloway gjorde det godt og
Kasper Rode Nielsen blokerede kampens sidste islandske angreb; men
titlen som kampens bedste spiller løb Middelfarts Andrew Town med. Han
spillede en næsten fejlfri kamp og gjorde det onde ved HK-erne ved at
score 16 point i de tre sæt. En god start for Middelfart, en vigtig sejr
og et meget tilfreds coach-team.


 

 

NCC på Island

 

MVK er i disse dage på Island, for at kvalificere sig til finalen om det Nordiske Mesterskab. I aften møder MVK værterne HK fra Island og i morgen eftermiddag skal holdet spille imod IF fra Færøerne. Kun vinderen af puljen går videre. De to andre hold mødes søndag.

 

Resultater og nyheder om kampene forefindes på nedenstående hjemmesider.

 

Websites
During the tournament these websites will be updated with news and results of Matches. Official Tournament website is: www.blak.is

Icelandic Volleyball Assocation: www.bli.is

News and stories: www.volleyball.is and www.hk.is

 

 

 

Kampoptakt: MVK vs Holte

 

 

 

 

 

 

Sejr over ærkerivalerne

 

Ny volley-sejr og førstepladsen til Middelfart.

Det ser unægtelig ud til at Middelfarts volley-mænd har fundet den rigtige form på det rigtige tidspunkt selvom det er tidligt på sæsonen. Det rigtige tidspunkt fordi holdet indenfor 10 dage har spillet og skal spille nogle meget vigtige kampe. Sidste torsdag blev Hvidovre V K besejret i en topkamp, en sejr der gav 2.pladsen til MVK, lørdag blev B. Marienlyst besejret på udebane s?stort som ( 0 – 3 ) i en kamp, hvor Marienlyst blev sat grundig på plads af et velspillende og viljestærk MVK-mandskab, der i den kamp ikke lod nogen tvivl tilbage om, hvilket hold der pt. er landets stærkeste. Der var ikke tale om at Marienlyst - spillerne havde en dårlig dag. Det var nok nærmere et udtryk for at holdet pt. ikke har det samme niveau, ikke er så sammenspillet og ikke har så godt et mandskab, som i sidste sæson, mens Middelfart synes at fundet frem til de rigtige spillere med store kvaliteter og et højere bundniveau end holdet fra sidste sæson, selvom dette hold var rigtig stærkt. Det skal også bemærkes, at det først er anden kamp, hvor holdets coach Jacob Petersen har kunnet stille i stærkeste opstilling. Det var ganske tydeligt, at holdet med de sidste opholds- og spilletilladelser på plads, har fået et gevaldigt løft på banen og har fået nogle rigtig gode udskiftningsmuligheder, nu hvor truppen er helt på plads.

Det var Middelfart, der startede bedst, lagde ud med et stort servepres og rent faktisk styrede kampen fra start til slut. Marienlyst spillerne kunne ikke få spillet til at fungere. Rigtig mange meget skarpe kanonserver af især Middelfarts skarpskytte Chris Kozlarek gav Marienlyst-spillerne store modtagningsproblemer, det blev således til 10 rene serveesser, men også et stort antal skarpe blokader hos Middelfart hindrede Marienlyst i at få gang i deres normale presspil.

Middelfart vandt kampen ( 0 – 3 ), ( 20 – 25, 21– 25, 19 – 25) i en flot kamp, men dog ikke en kamp , der vil gå over i historien som den bedste, dertil var vestfynboerne for overlegne, men den er historisk fordi, det nok er 5 år siden, at Middelfart sidst har vundet( 0 – 3 ) i Marienlystcentret.

Middelfart virkede tændt og klar til kampen, der også var vigtig, hvis holdet fortsat skulle holde ved i toppen. Sejren kom i hus og den betød, at Middelfart rykkede op på 1. pladsen i landets bedste række.

Middelfart vandt ret sikkert de to første sæt: ( 20 –25, 21- 25). Men Middelfart har flere gange i sidste sæson haft ( 2 – 0 ) føringer og alligevel tabt opgøret. Så intet var altså endnu afgjort, ville Marienlyst komme tilbage og vende kampen. Men det havde Marienlyst ikke kvaliteter og vilje til denne gang, så Middelfart tog også 3. sæt forholdsvis sikker med ret store føringer undervejs i sættet. Sæt sejr ( 19 – 25) og match sejr og 3 vigtige kamppoint og rækkens førsteplads var en kendsgerning.

Kampens store oplevelse og banens bedste var MVKs Chris Kozlarek. Gang på gang var der point til Middelfart, når hans venstrehånd lynede, hvad enten det var ved hans skarpe serv eller et kanonsmash fra højrekanten ned i gulvet på Marienlyst- banehalvdelen. Men der er stor ros til hele holdet for hele tiden at have fokus på kampen og pointene.

 

Den kommende uge er det lige så vigtig at være spilleklar til de meget vigtige opgaver. Tirsdag kl. 20.00 er der kvartfinalekamp hjemme i Lillebæltshallen mod Holte I F. Middelfart er favorit, men alt kan ske i landspokalturneringen.

Torsdag er der så afgang til Island, hvor det gælder kamp mod Reykjavik og mod

Færøerne i kampen om det nordiske mesterskab for klubhold. Kun vinderen g錼 videre til NCC- finalestævnet sidste weekend i januar 2012.

 

Alts?mange spændende kampe i vente for MVK. Vi ses tirsdag i Lillebæltshallen

 

 

 

 

 

MVK slog Hvidovre

 

Middelfarts ligavolley hold vandt over Hvidovre.

Middelfart vandt over Hvidovre V K i den vigtige topkamp om at
holde
fast i rækkens top. Trods en flot indsats måtte spillerne fra den

københavnske forstad rejse hjem fra Lillebæltshallen med et ( 0 – 3 )

nederlag.


Vestfynboerne spillede deres bedste i denne sæson og var bare en klasse

bedre end Hvidovre, så sejren ( 25 – 17, 25 – 19, 28 – 26) var helt

fortjent. Den skyldes at holdets coach Jacob Petersen for første gang i

sæsonen kunne stille med stærkeste mandskab. Torsdag formiddag fik

klubben besked om at arbejds- og opholdstilladelsen på klubbens to

sidste spillere var på plads, så de var spilleklar til hvidovrekampen.

Det skabte ro på banen og på udskiftningsbænken, hvilket viste sig i

deres sprudlende og aggressive spil. Ingen tvivl om at spillerne fra

Hvidovre havde regnet med at kunne spiller mere lige op med Middelfart,

der havde flere strenge at spille på og gang på gang pressede Hvidovre

til fejl og ude af stand til at komme med modtræk. Høj MVK-klasse i

modtagningen gav hæver Drew Venables gode arbejdsbetingelser til at

kunne fordele sine hævninger til alle sine smashere, hvor det især var

Chris Kozlarek der gang på gang tordnede bolden i gulvet på Hvidovres

banehalvdel. Han var kampens oplevelse og store pointhøster. Men også

ros til holdets anfører Jacob Winther på centerpladsen for et flot

overblik til smash uden om blokaderne. Middelfarts sejr skyldes også

holdets mange skarpe server, - selvom der også var servefejl ind imellem

, – der gang på gang gav HVK-spillerne problemer og point til MVK. Det

var netop på en sådan serv, at Middelfart vandt det sidste point til

match sejr. Hos Hvidovre var Geovan Santos den store spiller med mange

smash, men han blev blokeret godt i kampens slutfase.


I de to første sæt var det Middelfart, der styrede kampen og vandt

sikkert ( 25- 17. 25 – 25 – 19). I 3. sæt blev opgøret mere tæt og

holdene fulgtes ad, stillingstavlen viste ( 15 – 15 ), ( 21 – 21) og (

23- 23), ja endda føring to gange til Hvidovre, men Middelfart bevarede

roen og styrede sættet hjem til ( 28 – 26), og kampsejr( 3- 0 ).


Med sejren og de tre point rykkede Middelfart op på 2. pladsen og lige i

hælene på Marienlyst. Netop de to hold mødes i morgen lørdag i

Marienlystcentert. Det skal så vise om Middelfart kan true Marienlyst.

Sejren over Hvidovre har i hvert fald givet en god portion selvtillid

hos Middelfart og en tro, at kunne true Marienlyst.


Middelfarts ligamandskab har et meget stramt program i den kommende uge.

Det ser således ud.




Altså ligakamp i morgen lørdag kl. 13.00 i Marielystcentret.


Tirsdag aften kl. 20.00 er der kvartfinalekamp i Lillebæltshallen mod

Holte I F. Her håber klubben på stor opbakning fra sine mange sponsorer.


Torsdag morgen er der afgang til Island, hvor holdet skal kampe,

indledende pulje, om det nordiske mesterskab for klubhold . Fredag mod

Reykjavik og lørdag mod Flugbultur fra Færøerne. Vinderen går videre til

finalestævnet i januar 2012. Så spillernes kondition skal være helt i

top. Det er den også. Sammenspillet kan nu for alvor komme på plads.

 

 

Kampoptakt: MVK - Hvidovre

 

 

 

Topkamp i Lillebæltshallerne på torsdag.

Middelfarts volley-liga mandskab skal på torsdag på egen bane i
Lillebæltshallerne måle sin styrke i forhold til rækkens øvrige tophold.
Det sker hvor modstanderen hedder Hvidovre V K. De to hold ligger side
om side i tabellen, hvert hold har tabt en kamp, derfor står der meget
på spil for begge mandskaber. Ingen af holdene ønsker at tabe terræn i
kampen om at følge de øvrige to hold i rækkens top: Marienlyst og
Gentofte Volley. Hvor kun Marienlyst er uden point tab, medens Gentofte
V. har tabt til netop Middelfarts modstander, Hvidovre. Hvidovre har til
denne sæson fået tilgang af flere klassespillere i et forsøg på at være
med til at præge toppen af dansk herre-volley, hvilket ser ud til
allerede at været lykkes med sejren over Gentofte Volley.

Middelfarts coach Jacob Petersen har endnu ikke kunnet stille med
stærkeste hold, fordi de sidste spillertilladelser i skrivende stund
endnu ikke er kommet i hus. Men han håber oprigtigt, at det sker inden
torsdag.

Kampen fløjtes op kl. 20.00 og der håbes på stor publikums opbakning.

En ny sejr til klubbens unge talentmandskab.

Klubbens unge, de der skal være afløsere på dens ligahold, har fået en
flot start på turneringen. Holdet spiller på et Wild Card i 2. division,
hvilket er 3. sæson med næsten samme mandskab. De unge talenter har
udviklet sig meget i de mange kampe, talentet har ikke manglet, men det
har naturligt knebet med rutinen, den rutine som spillerne på de fleste
øvrige hold i rækken besidder, da de ofte er dobbelt så gamle. Masser af
god træning og de mange kampe har skabt et hold, hvor spillerne kender
hinanden, samtidig med at spillerne server skarpere, smasher hårdere og
de har forbedret sig i forsvars- og blokadespillet. Alt dette har skabt
forventning om en god sæson for holdet, og de lovende takter fortsatte i
turneringens 4. kamp hjemme mod FIF Fredericia, der blev besejret ( 3 –
1 ), ( 25 – 11, 23 – 25, 25 – 21, 25 – 14) . Middelfarts spillere var i
rigtig hopla og brillerede med gode server, bragende smash og stærke
blokader uden at FIF Fredericia – spillerne kunne finde modtræk. På det
velspillende MVK-mandskab kunne man glæde sig over overbevisende spil af
holdets libero Kristoffer Dam, Kasper Nielsen på smasherpladsen, men
ikke mindst over Kasper Elmkjær og hans mange pointgivende smash. Han
spillede sin bedste kamp i denne sæson. Det bliver spændende at følge
holdet i sæsonen og se hvor langt spillet rækker. Holdets næste kamp er
torsdag ude mod Korsør. Med sejren er holdet rykket op i den bedste
halvdel af rækken.

 

 

Sejr i det nordjyske

 

Middelfarts Ligahold fortsat på sejrskurs.

 

Middelfart V Ks ligamandskab kunne rejse hjem fra det nordjyske med en fortjent sejr over HIK Aalborg ( 1 – 3 ), ( 25 –23, 14 – 25, 21- 25, 17 – 25 ) . Det er altid svært at spille i Aalborg, udtaler holdets coach Jacob Petersen; men denne gang var der ekstra pres på holdet; idet to af holdets spillere ikke måtte benyttes pga. fortolkningsproblemer mellem volleyball forbundet og udlændingestyrelsen om, hvornår en spiller er spilleberettiget. Forbundet har ganske enkelt ikke været gode nok til at opstille reglerne overfor klubberne, det drejer sig om juraen omkring en spillertilladelse. Det har betydet, at rigtig mange klubber i dame- og herre ligaen pludselig er kommet i klemme med spillertilladelse for deres ikke EU borger. For Middelfart betød det, at to af holdets nyeste spillere ikke måtte være en del af holdet, ikke før tilladelse er kommet fra udlændingeservice.

Det betød også, at holdets coach Jacob Petersen igen måtte ændre på holdopstillingen og bruge flere af spillerne på uvante pladser: Bo Amelung indtog pladsen som libero og gjorde det for resten ganske udmærket og Drew Venables, der normalt spiller hæver blev flyttet ud på kanten: men også han løste opgaven med bravour. Endelig betød at truppen blev væsentlig reduceret og Jacob Petersen fik kun få udskiftningsmuligheder. Men det må siges, at holdet efter lidt start vanskeligheder virkelig fik vist dets kvaliteter og i perioder viste, at der var klasseforskel på de to hold.

 

 

Holdene fulgtes tæt i første sæt; men det var Aalborg, der med et par gode skarpe server tog sættet ( 25 – 23 ). Men derefter var det også slut med gaveuddelingen fra Middelfarts side. Holdet skulle bruge det første sæt til at få sammenspillet til at fungere, så de tre næste sæt blev vundet ( 14 – 25, 21 – 25, 17 – 25) sikkert og uden den store modstand fra Aalborg. Kun i 3. sæt kom det nordjyske mandskab ved stillingen ( 19 – 20 ) lidt for tæt på, men der kom igen styring og ro på spillet hos MVK , så sættet kunne hentes hjem( 21 – 25 ).

 

 

Hos Middelfart var det igen Chris Kozlarek, der var kampens oplevelse og med sine skarpe server og lynende smash hentede flest point. Men også ros til Bo Amelung, der med god energi på liberopladsen viste vejen for sine medspillere.

Også holdets svenske islæt Peter Jonsson fik en glimrende debut. Han bliver en stor gevinst for holdet, når hæverne finder ham rigtig.

 

Med sejren og de tre point indtager holdet 3. pladsen i volley-ligaen.

Holdet skal først spille sin næste kamp torsdag den 27. oktober, hvor der er hjemmebane mod Hvidovre V K . Til den tid skulle de manglende spillertilladelser være plads.

 

 

 

MVK vandt over Holte

 

 Middelfart besejrede Holte i en ujævn kamp.

 

 

Middelfart V.K. s ligamandskab kunne rejse hjem fra Holtehallen med en( 1 – 3 ) sejr, glade og tilfredse over sejren og de tre point; men ikke tilfredse med spillet i store dele af kampen: De enkelte spillere laver for mange tekniske fejl, hvilket gør at bundniveauet er alt for lavt. Ligesom der er mangler i sammenspillet og spillernes indbyrdes kommunikation. Men der kan rettes op på det hele. Spillerne har potentialet og kvaliteterne. Det hele er et spørgsmål om træning og træning. Men holdet viste i perioder sine kvaliteter mod et holte-mandskab, der virkelig kæmpede for sin chance og muligheden for at skabe en overraskelse. Men holdet kunne ikke holde til presset i længden, det blev til for mange personlige fejl også af de bærende spillere. Så det var fortjent, at Middelfart kunne køre hjem til det vestfynske med sejren ( 1 – 3 ), ( 22 – 25, 22- 25, 22- 25, 18 – 25) efter godt halvanden times spil.
 
I de to første sæt fulgtes de to hold tæt ad. Middelfart vandt dog planmæssigt første sæt( 22- 25), og havde også ( 20 – 22) føring i andet sæt; men det blev Holte der tog sætsejren ( 25 -22) efter en række uprovokerede MVK-fejl.
I 3. sæt skete det store drama. Middelfarts stime af fejl fortsatte og det stod pludselig( 20 – 11) på tavlen. En føring der syntes umulig at indhente; men så vendte billedet af kampen. Middelfart skiftede hæver Nikolai Haun ind på servepladsen og med 12 server i træk sørgede han sammen med en række stærke blokader og bragende smash for at stillingstavlen viste ( 20– 23) inden Holte fik sit næste point. Det var nu Middelfart, der var i førertrøjen til sætsejr ( 22 – 25). Det var da også Middelfart, der var spilstyrende i 4. sæt med store føringer( 5 – 10), ( 12- 16) og 16 – 22) inden sættet blev lukket til ( 18- 25) og ( 1 – 3) matchsejr. Lettelse hos spillerne, men ikke mindst på coachbænken, hvor coach Jacob B. Petersen undervejs havde haft store panderynker.
 
Bedst hos Middelfart var Chris Kozlarek, gang på smashede han sig gennem holte-blokaderne. Også ros til hæver Nikolai Haun ikke kun for gode og velplacerede server, der gang på gang skabte uro i holte-modtagningen, men leverede også en lang række hævninger som gav pointudbytte. I forhold til sidste kamp var der to nye spillere på banen.
 
I næste kamp er spilletilladelsen for den sidste mand i truppen på plads. Peter Jonsson, centerspiller på det svenske landshold og med sine 203 cm. vil han være en god forstærkning i såvel blokade- som angrebsspillet. Med sejren rykkede Middelfart op på 3. pladsen. Næste kamp er lørdag ude mod Aalborg HIK, der indtil nu er uden point, men, men Middelfart har ofte haft problemer i det nordjyske, så kampen skal forberedes seriøst.
 
Næste hjemmekamp I Lillebæltshallerne er torsdag den 27. oktober kl. 20.00 hvor modstanderen er Hvidovre VK, der iøvrigt lidt overraskende besejrede Gentofte Volley ( 3 – 2 ).

 

 

MVK til Island

 

Nordisk Mesterskab for klubhold på Island.

 

De nordiske mesterskaber for klubhold har siden deres start i 2006 haft stor bevågenhed i MVK. Det skyldes, at klubbens ligahold får nogle spændende og udviklende kampe, samt at, og det er nok så væsentligt, udgifterne ligger i et leje, hvor bunden ikke bliver slået ud af klubkassen, og kassereren ikke får søvnløse nætter. Når klubben kan få økonomien til at hænge sammen, skyldes det også, at den får god økonomisk opbakning fra Middelfart Kommune og Sport Event Fyn.

 

Til dette års NCC er tilmeldt 13 herrehold. De er blevet fordelt på 4 spillesteder. Dette er sket efter et fastlagt regelsæt.

 

Middelfarts ligahold har fået en god sportslig lodtrækning; men en stor udgiftspost, idet holdet skal til Island, hvor modstanderne er HK Reykjavik fra Island og Flogbultur fra Færøerne. Middelfarts coach udtaler: ” Jeg kender ikke ret meget til de to hold og deres volley-niveau; men jeg ved det ligger under det danske niveau, så vi må have en fornuftig chance for at kvalificere os til finalestævnet i januar 2012.”

Kampene på Island spilles i dagene 4. – 6. november. Klubben skal selv afholde alle udgifter ved NCC- deltagelsen. Det opstillede budget er på over 50.000 kr. Derfor er klubben også i gang med at ansøge om tilskud til deltagelsen alle relevante steder, så der også denne gang kan blive fornuftig balance i regnskabet.

 

 

 

MVK øder Holte i LP

 

Middelfart har hjemmebane i Landspokalturneringen.

 

 

Der er nu foretaget lodtrækning til kvartfinalekampene i Landspokalturneringen. Den faldt sådan ud at Middelfarts ligamandskab på hjemmebane skal møde Holte IF, der også spiller i ligarækken.

 

Datoen er hurtig faldet på plads, den er fastsat til tirsdag den 1. november kl. 20.00 i Lillebæltshallerne.

 

De øvrige kampe i LP-kvartfinalekampene er:

B. Marienlyst - Spentrup IF

Hvidovre V K - Aalborg HIK

Gentofte Volley - KSV Kbh.

 

Vinder Middelfart er der semifinaleopgør i december. Finalen spilles i januar 2012.

Velkommen til forhåbentlig mange tilskuere.

 

 

 

High Performance Camp

 

Tryk på linket: HIGH PERFORMANCE CAMP

 

 

Nederlag!

 

 Uventet nederlag i Volley Ligaen

 

Middelfarts volleymænd i ligaen måtte noget uventet indkassere et nederlag mod det danske ungdomslandshold. Det unge mandskab kunne rejse hjem til hovedstaden med en ( 1 – 3 ) sejr. Sætcifrene ( 25 –16, 21 – 25, 18 – 25, 16 – 25) fortæller om en kamp, hvor Middelfart let og forholdsvis ubesværet vandt første sæt ( 25 – 16 ), og så troede man ellers, at det ville ende med en sikker ( 3 – 0 ) sejr. MVK-erne blev mere eller mindre lullet i søvn, af den sikre sætsejr; men de unge fremadstormende volleyspillere ville det helt anderledes. De kæmpede uimponeret videre og fik spillet til at lykkes bedre og bedre, medens det slet ikke fungerede hos vestfynboerne. Det var som om spillerne ikke kunne kom i gang igen. Det kostede et nederlag, men forhåbentlig ikke et nederlag, der kommer til at betyde noget i sidste ende, turneringen er lang med endnu 16 kampe tilbage.

 

Det skal så siges, at Middelfart var hårdt ramt af fraværet af to spillere fra normale grundopstilling. Chris Kozlarek var skadet og holdets nye spiller Andrew Town, endnu ikke havde fået sin spillertilladelse. De er begge klar, når Middelfart spiller sin næste kamp.

 

På grund af de to spilleres fravær måtte coach Jacob Petersen lave om på sin startopstilling, hvilket betød, at flere spillere kom på lidt uvante pladser, foruden at udskiftningsmulighederne blev meget indskrænkede. Uanset disse forhold var det en meget skuffet coach, der så sin spillere levere en uinspireret indsats. Spillerne havde alt for mange tekniske fejl. Så i sidste ende havde spillerne kun sig selv at takke for nederlaget, selvom det helt klart må medgives, at det unge DK U 20 mandskab leverede en flot indsats, med mange skarpe server, bragende smash og god indsats i forsvaret. Det var fremtidens topspillere i dansk volley man så i aktion.

 

Middelfarts ligahold spiller sin næste kamp på søndag ude mod Holte I F. Her skal der en helt anden indstilling og indsats til, hvis holdet skal have 3 point med hjem.

 

I fredagens anden aftenkamp var der også nederlag til Middelfart. Klubbens herrehold i 2. division blev besejret af BVC fra Esbjerg ( 1 – 3 ).

 

Middelfarts ligahold spiller hjemme igen torsdag den 27. oktober mod Hvidovre VK

 

 

 

 

Kampoptakt: MVK - HU 20

 

 

 

 

 

MVK sejrede

 

Middelfarts herreelitehold i den nystiftede Ligarække kom godt land i
sæsonens første turneringskamp. På hjemmebane i Lillebæltshallerne vandt
holdet rimelig sikkert over KSV fra København. Sejren blev på ( 3 – 0 )
, ( ( 25 – 19, 25 – 20 , 28 – 26) . Kampen der varede godt 5 kvarter mød
på flere gode dueller og havde et fint niveau, det tidlige tidspunkt af
sæsonen taget i betragtning. På Middelfarts hold var der flere ting at
glæde sig over. Holdt er endnu ikke fuldtallig. De sidste brikker
omkring holdet ventes at falde på plads i den kommende uge, men flere af
de nye spillere fik vist deres kvaliteter, også selvom de spillede på en
uvant plads. Kampens bedste spiller var canadiske Benoit Raymond, han
spillede smasher på kanten; men skal ellers spille libero. På
liberopladsen var der debut til klubbens ungdomslandsholdspiller Kasper
Rode Nielsen, og det skal siges, at han fik en meget flot debut kun 18
år gammel. Men også en anden ny canadier: John Galloway gjorde et godt
indtryk med sine mange velplacerede smash. Samlet indtryk af Middelfart
er, at holdet viste lovende takter på mange pladser, der mangler
naturligt en del i sammenspillet, placering og opbakning på banen, samt
at holdets hævere skal lære at kende sine medspillere meget bedre for
optimal placering af hævningen.



Men modstanderen KSV skal have ros for en fin indsats, holdet kæmpede
virkelig for at skabe en overraskelse. Ligamandskabet fra” De
studerendes volleyklub” i København er i perioder godt spillende, holdet
tæller flere gode og meget rutinerede kræfter, så ingen tvivl om at
holdet vil blive en trussel for alle hold i Volleyligaen, til trods for
at holdet er nyoprykket i rækken; men har fået en del tilgang op til den
nye sæson.

Middelfart tog føringen fra starten i de to første sæt; men KSV fulgte
godt med indtil( 18 – 17 ) i første sæt, hvorefter Middelfart satte
afgørelsen ind med nogle skarpe server og stærke blokader og rykkede fra
i et godt tempo til sikker sætsejr på ( 25 – 19 ). I andet sæt gentog
billedet sig, men KSV-erne lavede flere tekniske fejl pga. Middelfarts
presspil, så der var ( 22 – 16 ) føring til Vestfynboerne, der vandt
sættet med ( 25 – 20 ). I 3. sæt var det KSV, der kom bedst fra start,
holdet førte således både ( 7 – 10 ) og ( 8 – 13 ) inden Middelfart fik
vendt billedet og kom op på ( 16 – 16 ), derfra var det en meget lige og
spændende afslutning der fulgte. KSV havde flere gange muligheden for en
sætsejr. I stedet blev det Middelfart, der viste den større rutine og
lukkede kampen med et brag af en smash fra Chris Kozlarek til ( 28 – 26
), og matchsejr ( 3 – 0 ) og som endnu en nyskabelse 3 point til MVK i
stillingen.

Middelfart spiller igen på fredag.

Publikum for mulighed for at opleve holdet i aktion på hjemmebane
allerede på fredag kl. 19.00. Her er det danske HU- 20 ungdomslandshold
modstanderen. Holdet er med i volleyligaen som et led i dets
forberedelser til europamesterskaberne for HU-20 landshold, der afholdes
i september 2012 i Randers. Dette hold tæller flere tidligere MVK-er.
Men kom selv og oplev fremtidens topvolley spillere på fredag i
Lillebæltshallen.

Klubbens herre talent spiller i 2. division. Holdet startede sæsonen med
et ( 1 – 3 ) nederlag til et stærkt spillende koldingmandskab, men en
flot indsats lover godt for de kommende turneringskampe. Holdet spiller
også hjemme fredag mod BVC Esbjerg efter ligakampen.

 

 

Nordiske Mesterskaber

 

Der er trukket lod til det indledende gruppespil, de er som følger

 

Drawing of lots for NEVZA CLUB CHAMPIONSHIP 2011-2012

 

Group 1: Iceland Teams HK ISL, Flogbultur FER, Middelfart DEN

Middelfart plays friday-saturday.

 

Group 2: Bergen Teams Nyborg NOR, Örkelljunga SWE, Hvidovre DAN, Koll NOR

 

Group 3: Falkenberg Teams Falkenberg SWE Gentofte DEN Randaberg NOR

Randaberg plays friday-Saturday.

 

Group 4: Linköping Teams Linköping SWE Förde NOR Marienlyst DEN

Förde plays friday-Saturday.

 

 

 

Kidsvolley er i gang

 

Så er Kids-volley sæsonen i gang! Peter Morell fra Forbundet var på besøg, og gav gode idéer til trænerne.

 

 

 

 

 

 

 

Kampoptakt: MVK - KSV

 

 

 

Volleystævne i Top

 

De deltagende klubber til Middelfart V Ks årlige Internationale Topstævne udtrykte stor tilfredshed med arrangementet. Stævnet gav virkelig de deltagende hold topkampe med super mulighed for at se spillerne i aktion, når der skulle ydes den optimale indsats, samt opfylde trænerens ønske om at se alle holdets spillere i aktion i pressede situationer. Sidst men ikke mindst giver stævnet et godt indblik i hvordan holdenes styrke er i forhold til hinanden og et lille svar på hvor i tabellen holdet vil kunne placere sig i den nært forestående sæson. Der er skiftet godt ud på mange af holdene. Publikum kan glæde sig over at skulle opleve mange nye spændende spillere fra det store udland.
Også hos Middelfart er der skiftet ud på en del pladser. Næsten alle de udenlandske spillere er væk, men nye profiler har erstattet dem, så Lillebæltshallerne vil også i den kommende sæson give publikum masser af seværdig og spændende volley. Det er naturligvis for tidligt på sæsonen til at kunne sige noget om holdets muligheder, og endnu er truppen ikke fuldtallig. Men med holdets indtil nu viste kvaliteter tyder meget på et topresultat, når det hele skal afgøres i foråret 2012.
Tilbage til stævnet, der i år havde deltagelse af 8 herrehold og 4 damehold. I mændenes TRE-FOR række blev der vist volley af høj karat i flere af kampene. Middelfarts ” nye ” mandskab gjorde det absolut tilfredsstillende, men den første kamp fredag imod norske Tromsø viste tydelige men naturlige mangler i sammen spillet, derfor et nederlag på ( 2 – 3 ). Men såvel i lørdagens kampe: ( 3 – 2 ) sejr over KSV fra København og ( 3 – 0 ) over Spentrup fra eliterækken som i søndagens finalespil med ( 2 – 3 ) nederlag til Marienlyst i semifinalen, men ( 3 – 0 ) og revanchesejr over norske Tromsø gav indsatsen god tro på en god fremtid for holdet i VolleyLigaen. Stævnets vinder blev Ørkeljunga fra Sverige, der i finalen besejrede Marienlyst ( 3 – 0 ). I damerækken var det Holte, der med sikre sejre satte de øvrige hold til vægs.
Turneringssæsonen starter i kommende weekend.
På lørdag den 24. september fløjtes der op til sæsonens første turneringskamp. Middelfart skal på hjemmebane møde det københavnske mandskab KSV. Første fløjt er kl. 15.00, hvor et forhåbentlig stort publikum er klar til at følge holdet i en lang og spændende sæson. Rækken er blevet udvidet til 10 hold og den har skiftet navn til ” Volley Ligaen ”. Senere vil der komme en mere detaljeret orientering om årsagen til ændringerne. Om ” Københavns Studerendes Volleyklub”
kan kort siges, at holdet normalt kæmper indædt om hvert point, hvilket betyder, at holdet kan overraske sin modstander, hvis denne ikke er klar til kamp fra starten. Det ved Middelfarts coach og træner Jacob Petersen, det ved spillerne, så det skulle ikke blive noget problem, at være på plads fra første fløjt. Middelfarts mandskab har ikke lyst til negative overraskelser.
 
Hilsen og på gensyn til en ny og spændende volley-sæson.
 
Slutstilling
 
DE finalerunden:
Århus Volley - Frederiksberg 1-3 (23-25,22-25,25-13,18-25)
Fredriksberg - Holte 0-3 (15-25,21-25,18-25)
Holte - Århus Volley 3-0 (26-24,25-18,25-17)

HE slutspil:
Finale: Orkeljunga - Marinelyst 3-0 (36-34,25-22,25-20)
3. plads: Middelfart - Tromsø 3-0 (2521,26-24,25-18)
5. plads: KSV - Spentrup 1, 3-1
7. plads: Holte - Spentrup 2, 3-0.

Tak til ledere, dommere og samarbejdspartnere.
 
 
 

 

Elitestævne 2011

 

Volley-sæson start med TOPSTÆVNE i Lillebæltshallerne.

 

Efter kalenderen er sommeren forbi. Det betyder bl.a. startskud for alle indendørssportsgrenene. Det betyder også at der har hersket optimal pres på Middelfart Volleyball Klubs eliteudvalg for at få spillertruppen til den kommende sæson på plads på herre eliteholdet. Den er næsten på plads, men der mangler endnu at blive sat navne på de sidste spillere. Det vil nok ske i den kommende uge, hvorefter der vil blive udsendt en fuldkommen orientering om HE-truppen med en række spændende spillere, således er der nye navne til næsten alle de udenlandske spillere. I de kommende to uger gælder det om at få truppen spillet sammen for at undgå for mange kommunikationsfejl inden den første turneringskamp lørdag den 24. september hjemme mod KSV København. De første tegn om holdets muligheder og kvaliteter i den kommende sæson vil vise sig i den kommende weekend, hvor klubben afholder sit traditionsrige ” Internationalt Topstævne” med deltagelse af nogle af Nordens bedste hold på herresiden.
 
Stævnet åbnes fredag den 16. september med to kampe, lørdagen er forbeholdt gruppespilskampene. Søndag formiddag spilles semifinalerne, hvorefter der spilles finaler fra kl. 13.30.
 
I TRE-FOR herre-rækken deltager 8 hold, anført af de danske mestre fra Marienlyst, samt naturligvis vicemestrene fra Middelfart, derudover Spentrup, nyoprykket VolleyLigaen, og som ser ud til at skulle blive et spændende bekendtskab, endvidere Holte og KSV fra København, medens det udenlandske islæt udgøres af Tromsø fra Norge og Ørkeljunga fra Sverige. Alle hold får med de mange lige kampe god mulighed for at få sammenspillet bragt op i niveau, det tidlige tidspunkt i sæsonen taget i betragtning, samt få afprøvet hvor langt holdets kvaliteter og styrke rækker i den kommende sæsons ligaturnering. Der er ingen klar favorit til pladsen øverst på skamlen.
Middelfarts coach Jacob Petersen er lige nu meget usikker på holdets styrke, men der arbejdes på højtryk, for at få de sidste navn på plads, der er lidt usikkerhed på et par pladsen, men kommer de rigtig i hus, er JPs udmelding” en meget spændende trup med rigtig gode kvaliteter”.
 
Stævnet har også tilmelding af 4 spændende hold i Kvickly- damerækken: Holte I F- DM- vicemestre- Frederiksberg Volley, Aarhus Volley Elitehold samt det tyske hold ETV Hamburg. Tilsyneladende skal Holte påtage sig favorit værdigheden, men der vil helt sikkert blive kamp om podiepladserne.
 
Takket være god sponsorstøtte er der fine præmier at spille om. Alle kampe spilles på langbane, der er DT-dommere til alle kampe, og der spilles bedst af tre vundne sæt. Alt sammen for at give de deltagende hold de bedste betingelser for det de er kommet for, nemlig volley på højeste niveau.
 
Klubben er i gavehumør overfor publikum, der er nemlig gratis adgang til ALLE kampene. De skal være en smagsprøve på god volley, inden det for alvor går løs med turneringen og alle dens spændende og seværdige kampe.
 
Så velkommen til en spændende volley sæson i Middelfart V K og Lillebæltshallerne. Velkommen til Internationalt Topstævne.
 
Middelfart Volleyball Klub
 
 
 

Fredag d. 16. september.

Tid

Hal A

Hal B

Hal C

Mulighed for træning

Mulighed for træning

-

19.00

HE1: Tromsø - MVK

-

Lørdag d. 17. september.

Tid

Hal A

Hal B

Tid

Hal C

9.15

HE1: Spentrup 2 – KSV

HE2: Holte - Orkeljunga

HE2: Spentrup 1 - Marienlyst

11.15

HE2: Holte – Spentrup 1

DE: Århus - Frederiksberg

DE: Holte - Hamburg

13.15

HE2: Marienlyst – Orkeljunga

HE1: KSV - MVK

HE1: Spentrup 2 - Tromsø

15.15

DE: Holte - Frederiksberg

HE2: Spentrup 1 - Orkeljunga

HE2: Holte - Marienlyst

17.15

HE1: Spentrup 2 – MVK

DE: Hamburg - Århus

HE1: Tromsø - KSV

Søndag d. 18. september.

Tid

Hal A

Herre Elite/Dame Elite

Hal B

Elite

Hal C

Bane 1

Hal C

Bane 2

9.15

HE semi 1; nr. 1 p. 1 – nr. 2. P.2.

HE semi 2; nr. 2 p. 1 – nr. 1. P.2.

DE: Hamburg - Frederiksberg

DE: Århus - Holte

11.30

HE 3. Plads, taber semi1 – semi2

Dame 3.plads; nr. 3 - 4

HE24 nr, 3 p.1 – nr. 4 p. 2

HE25 nr, 4 p.1 – nr. 3 p. 2

13.30

HE finale

Dame final; nr.1 - 2

HE 5. plads vinder kamp 24-25

HE 7. Plads, taber kamp 24-25

Stævneafslutning

 

.

 
 

MVK på Træningslejr

 

MVK har i denne weekend været på træningslejr i den tyske by Lüneburg, som ligger syd for Hamburg. SVG Lüneburg spiller til dagligt i den næstbedste række i Tyskland.

 

MVK spillede uafgjort i træningskampen, og tabte den officielle kamp for fans og sponsorer.

 

 

Til Damesenior/DU 18 piger

 

MVK mangler spillere til : DAME SENIOR HOLDET og DU 18 HOLDET.

Vi vil gerne være flere spillere, så er det noget for dig ses vi i Lillebæltshallerne.

Vi træner tirsdage kl. 18.00 – 20.00 i Hal A og torsdage kl. 18.00 – 20.00 i Hal B.

 

Yderligere oplysninger på tlf. 64412543 eller på mail: anex@stofanet.dk

 

Hilsen trænere og spillere.

 

 

Hjælp søges til "Maraton"

 

Hjælp til løbet:” Prinsessen og Vildsvinet” Lørdag den 8. oktober 2011.

 

Til MVKs: Seniormedlemmer-Støttemedlemmer- U-spillernes forældre –fans.

 

Lørdag den 8. oktober tager ” Lillebælt Halvmarathon” et nyt spændende løb på programmet.

MVK har fået en henvendelse om at stille hjælpere til rådighed.

 

Hjælpen drejer sig om: vejvisning eller eventstilsyn eller væskeaflevering.

Tidsrum: fra ca. kl. 12.00 til ca. kl. 17.00 ( nærmere følger )

 

Du modtager som TAK for din hjælp en lækker vindjakke samt forplejning.

Klubben modtager et beløb pr. hjælper til dens ungdomsarbejde.

 

Vi håber, du vil hjælpe klubben. Tilmeld dig til MVKs formand Alex P. snarest og senest onsdag den 5. oktober på tlf. 64412542 eller på mail: anex@stofanet.dk

 

På forhånd tak.

 

Hilsen Alex P.

Middelfart V K

 

 

Hjælp søges til Elitestævne

 

HJÆLP TIL KLUBBENS INTERNATIONALE TOPSTÆVNE

16. - 18. SEPTEMBER 2011-09-06

 

Til : SENIOR – og UNGDOMSSPILLERE, STØTTEMEDLEMMER

FORÆLDRE TIL KIDS- og UNGDOMSSPILLERE og ANDRE MVK FANS

 

Middelfart Volleyball Klub afholder traditionen tro i dagene 16. – 18. september sit årlige Internationale

Topstævne med deltagelse af herre- og damehold fra Norge, Sverige, Tyskland og Danmark.

Flere af holdene skal spise og overnatte på Lillebæltskolen. Kampene spilles i Lillebæltshallerne.

 

MEN vi mangler hjælpere til arrangementet. Derfor dette brev.

 

Vi har brug for hjælp på flg. områder og tidspunkter:

 

Bespisning på Lillebæltskolen. 

 

Lørdag den 17. september. 

Morgenmad: kl. 7.00 -- 10.00

Frokost(buffet): kl. 10.00 -- 14.00

Aftensmad(varm mad ): kl. 15.00 – 20.00

 

Søndag den 18. september.

Morgenmad: kl.7.00 – 10.00

Frokost(buffet) : kl. 10.00 -- 14.00

 

Lillebæltshallerne: Banehjælp/ sekretariatet i forhal.

 

Lørdag den 17. september.

Banehjælp i hallerne: kl. 8.30 -- 12.30

Banehjælp i hallerne: kl. 12.00 – 16.00

Banehjælp i hallerne: kl. 16.00 – 20.00

 

Sekretariat i forhallen: kl. 10.00 --- 14.00 

Sekretariat i forhallen: kl. 14.00 – 18.00

 

Søndag den 18. september.

Banehjælp i hallerne: kl. 8.30 – 12.30

Banehjælp i hallerne: kl. 12.00 – 16.00

Sekretariat i forhallen: kl. 9.00 – 13.00

Sekretariat i forhallen: kl. 12.00 – 16.00

 

Vi håber du kan hjælpe klubben, så vi får et vellykket stævne.

 

Tilmeld dig til klubbens formand Alex Petersen senest onsdag den 15. september på tlf. 64412543 eller på mail: anex@stofanet.dk

 

Du får selvfølgelig mad undervejs.

 

Hilsen

 

Stævneudvalget

Middelfart Volleyball Klub

 

 

Kursus Datavolley

 

"I forbindelse med Middelfart´s Elitestævne, vil der lørdag den 17. september være kursus omkring brug af Datavolley.

 

Kurset er gratis, og vil foregå fra kl. 19.30-21.00 i hallens cafeteria, Lillebæltshallen.

Alle med interesse i Datavolley er velkomne.

 

Datavolley bliver inført i Volleyligaen i kommende sæson (dog ikke obligatorisk), så der vil her være en god lejlighed til at klargører sit "tekniske personale". Det anbefales at klubberne stille med mindst 2 personer for at kunne implimenterer bedst muligt hjemme i klubben.

Der vil desuden også være information omkring E-score skemaet, som kommer til at erstatte det gamle papirskema. E-score bliver obligatorisk i Volleyligaen, for kommende sæson.

 

Med hilsner

 

Kristoffer Arrild - Datavolley

Jacob B. Petersen - Middelfart VK

 

 

 

Opstart Kidsvolley

 

Tirsdag d. 6. september kl. 16.30 starter Kidsvolley i hal A

 

Medbring venner og familie, og vær med til at skabe en super træning

 

vi ses :)

 

 

Indbydelse Volleyballens dag

 

 

Tryk på link: Volleyballens Dag

 

 

 

Presse: Comeback til MVK'er

 

Efter næsten 2 sæsoners pause er motivationen igen kommet tilbage hos Bo Amelung. 
Bo spillede indtil sæsonen 2009-10 på Herre Eliteholdet, heraf en del af tiden som fast mand på pladsen som libero.
 
Bo er 26 år, og er vokset op i klubben, og kender derfor kluben ud og ind. Ligeledes ved han hvad der skal til, for at være med, hvor det gælder.
 
Klubben ser frem til samarbejdet.
 
Yderligere oplysninger
Sportschef
Jacob E. Petersen
Tlf.2612 0540
 

 

 

Aflysninger mht. haltider

 

 

 

 

 

Sæsonstart

 

Sæsonstart - Mix- motion

Så starter en ny sæson. Nye og gamle volleyspillere, der gerne vil have lidt god motion en gang om ugen under hyggelige former.

Sæsonstart : TIRSDAG DEN 6. SEPTEMBER KL. 20.15 – 21.45 i Lillebæltshallen: Hal A

På gensyn

Trænerne: Hans Christian og Alex P.

 

Sæsonstart herre senior ( serie 1 niveau )

Så starter en ny sæson. Herrespillere der har dyrket spillet gennem flere år.

Sæsonstart: TIRSDAG DEN 6 SEPTEMBER KL. 19.00 – 20.15. i Lillebæltshallen: Hal A

På gensyn til nye og gamle spillere.

Information hvis du har behov på tlf. 64412543 – Alex P.

 

 

 

Presse: Talent fortsætter i MVK

 

Egen avl på klubbens Elitehold
Ungdomslandsholdsspiller Kasper Rode Nielsen, som indtil sidste sæson spillede på klubbens talenthold, har nu fået papir på at han er en del af klubbens Elitehold. Kasper Rode har lavet en 1-årig aftale med klubben, som gerne skulle være med at sikre Kaspers fortsatte udvikling. Den 18-årige u-landsholdsspiller, som er med på U20-landsholdets bruttotrup, har et helt klart mål om at være med på holdet, når Danmark i august 2012, spiller EM på hjemmebane i Randers. HU20-landsholdet har den primære træningsgruppe i København, hvoraf flere spillere har valgt at blive hjemme i klubberne for at tage konkurrencen op herfra.
"Vi er stolte over at have spillere fra egne rækker på klubbens elitehold, og det er en af de vigtigste værdier for os og et erklæret mål, at kunne udvikle spillere fra egen alv, såfremt deres ambitioner er til det" slutter Sportschef Jacob E. Petersen.

Yderligere oplysninger
Sportschef
Jacob E. Petersen
Tlf.2612 0540

 

 

Presse: Diagonalen er på plads

 

Volleyballspilleren Chris Kozlarek skifter Marienlyst Odense ud med
Middelfart Volley.

Den 26-årige højre-kantspiller, som i sidste sæson blev valgt til
sæsonens bedste på pladsen, har skrevet en ét-årig kontrakt med
vicemestrene fra Middelfart.

"Vi var gået på jagt efter en god erstatning for netop hjemreste Chad
Grimm (retur til Canada), og da Chris´s kæreste er fra Middelfart, kom
der en oplagt mulighed for at lave en aftale med Chris. Vi tror på at
det er en rigtig god erstatning på den vigtige højrekant, og da Chris
har spillet her tidligere, for 4 sæsoner siden, kender vi ham og han kender klubben. Chris har været igennem en meget positiv udvikling siden, og må anses for at være en af profilerne i den nye Volleyliga. Og med
en venstrehånd der kan lyne, kan vi netop få den bredde i vores spil som
er nødvendigt, og forhåbenlig tage det sidste skridt op af rangstigen"
slutter træner og sportschef Jacob E. Petersen.



Yderligere information.

Sportschef

Jacob E. Petersen

2612 0540

 

 

 

 

 

Træningstider 2011-2012

 

Træningstiderne for den kommende sæson er nu plads

 

http://middelfart-vk.dk/hold.html

 

 

Elitestævne 2011

 

Informationer og tilmeldte hold opdateres løbende henover sommeren.

Se mere under følgende link: http://middelfart-vk.dk/elitestaevne.html

 

 

 

Presse: Libero fortsætter

 


Årets libero, Ryosuke Ishikawa forlænger for 3. år i træk med Middelfart Volley.

Middelfart Volley har forlænget aftalen med et enkelt år, med Japanske Ryosuke Ishikawa, i daglig tale Ryo. Den kommende brandmand kan fortsætte sit studio over nettet, hvorefter han om et års tid skal i praktik i det japanske hjemland.

Ryo blev i sidste sæson valgt til årets libero i Elitedivisionen, for andet år i træk, hvor det var kollegaerne fra de andre elitedivisionsklubber som gav Ryo et forment skulderklap.

”Ryo er som en krumtap for holdet, og stabiliserer i den grad modtagningen for os, og "nupper" samtidig vigtige bolde i forsvaret. Vi kan nu fortsætte kontinuiteten omkring holdet, og samtidig optimere bedst muligt. Hans iver og ydmyghed er samtidig med til at skabe et godt træningsmiljø, men også hvor det gode kammeratskab har været afgørende for hans valg.” udtaler Sportschef Jacob B. Petersen.

 

 

Yderligere information

v/ Sportschef

Jacob B. Petersen

Tlf. 2612 0540

Middelfart Volley

 

 

Presse: Wintheren fortsætter i MVK

 

Mere Winther!
Middelfart Volley har forlænget aftalen med den 24-årige centerspiller
Jakob Winther, der efterhånden har været i klubben i 3 sæsoner. Jakob
Winther havde en meget velspillende sæson, og var undervejs med i 3 finalespil,
hvor han udviklede sig meget undervejs. Selvom Jakob først startede
rigtigt med elitevolley for 3 år siden, har hans talent allerede ført
ham langt, og han er således blivet en vigtig brik hos Middelfart. Hans
udvikling og gode spil blev da også belønnet, idet Jakob Winther blev
udtaget til A-landsholdets bruttotrup her i foråret.



Yderligere infor ved Jakob Winter - 4055 0886

eller

Sportschef Jacob E. Petersen - 2612 0540
 

 

 

Presse: N. Haun forlænger

 

 

Haun fortsætter i Middelfart.

Landsholdsspiller Nikolai Haun fortsætter i Middelfart, hvor han har forlænget aftalen, med 1 år. Nikolai Haun er netop udtaget til A-Landsholdet, hvor han skal træne med holdet sommeren over. Nikolai viste både i forårets semifinaler og finaler, at han kunne gå ind og løfte holdet, og udviklingen over sæsonen har da også været ganske tydelig.

Nikolai Haun udtaler da også at han ser sig selv tættere på holdet i kommende sæson, hvorfor valget lå ligefor. Den udvikling som jeg har fået her vil jeg gerne fortsætte, i et godt træningsmiljø, og ser frem mod den nye sæson.

Mvh

Jacob E. Petersen
Sportschef
Middelfart Volley
Tlf; 2612 0540

 

Årets MVK'er 2011

 

Ved Middelfarts Volley Klubs generalforsamling blev også i år kåret en Årets MVKér. Denne titel tildeles blandt andet medlemmer, der har gjort en særlig indsats for klubben.

 

Og I år blev den nok ikke uventet tildelt Elitietræner, Sportschef og  bestyrelsesmedlem  - ja, han har mange titler,   - Jacob Enemark Petersen. Jacob er en ildsjæl, som brænder for klubben. Han yder en helt enestående og ekstraordinær indsats for klubben og lever til fulde op til prædikatet ”Årets MVKer” Tillykke til Jacob

 

 

 

 

Talent Center Forårscamp

 

Hej Volleyballspiller, Talentcenterspiller, forældre og klubtræner

Talentcenter Øst har hermed fornøjelsen at byde velkommen til Talentcenter High Performance Forårscamp den 13-15. maj 2011.
Forårscampen er stedet hvor spillere fra Talentcenter Vest og Talentcenter Øst mødes og spiller kampe, træner sammen og laver andre aktiviteter.
Forårscampen er den 1. try-out periode for Ungdomslandsholdene, som i september-oktober 2011 skal spille NEVZA-mesterskaberne. Sommer Volley Camp i Ikast i uge 26 er den næste.

Nyhed:
Spillere som ikke har været aktive i talentcentret
og født 2000 eller tidligere og som er Teen 2 klar må meget gerne tilmelde sig forårscampen.

Pris & frist:
375,- kr. pr. person. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 28. april. Fristen skal overholdes.
Transporttilbud: Buskørsel fra Ikast fredag aften kl. 17.00 over Århus, Vejle, Middelfart, Odense. Pris: 150 kr. tilmelding til buskørsel sendes til Mats og betaling af bussen sker kontant på bussen.


Træningssted / Indkvartering
Ishøj Idrætscenter / Vejlebroskolen, Vejlebrovej 17, 2635 Ishøj

Medbring:
En god solid madpakke til fredag aften, første måltid er morgenmad lørdag

Sengetøj eller sovepose og pude og luftmadras/liggeunderlag

Træningstøj til 4 træningspas

Tøj til alternative aktiviteter incl. udendørs løbesko og ClipClappers

Ørepropper (hvis du ikke kan tåle snorken!)

Et ekstra par knæbeskyttere

Sygesikringsbevis (kan evt. opbevares af træneren)

Eventuelle volley papirer

Tvivl - kontakt
Henrik Petersen, tlf.  28 87 16 01 , E-mail:
hpt@svbk.dk
Mats Björkman,
tlf.  51 41 33 35 , E-mail: mb@isi.dk

 

 

Årets Hold

 

Inden den fjerde DM-finale for herrer i Lillebæltshallen, onsdag 20. april 2011. Blev Årets Hold, Årets Danske Fund, Årets Træner samt Årets Spiller kåret.

Kåringer 2011 Herrer:


Årets Hæver: Jared Krause, Middelfart VK


Årets Kanter: Casper Munk Christensen, Gentofte Volley og Joe Deimeke, B. Marienlyst


Årets Centrer: Daniel Thomsen, B. Marienlyst og Rune Huss, Gentofte Volley


Årets Komplementær: Chris Kozlarek, B. Marienlyst


Årets Libero: Ryosuko Ishikawa, Middelfart VK


Årets Danske Fund: Peter Jensen, B. Marienlyst


Årets Træner: Kim Westring Madsen, Hvidovre VK


Årets Dommer: Hans Ole Nielsen


Årets Spiller: Jared Krause, Middelfart VK

 

 

Gassen fik af ballonen

 

Nyt højspændt volley-drama om DM- guldmedaljerne.

 

Middelfarts volley-mænd måtte ”nøjes” med sølvmedaljer i finaleserien om DM-medaljerne. Foran et rekordstort publikum i Lillebæltshallerne trak gæsterne fra Marienlyst det længste strå i en højdramatisk og særdeles velspillet volley-match. Det var den 4. kamp ud af 5 mulige. Marienlyst førte ( 2 – 1 ) i kampe efter den smalle sejr forleden ( 3 – 2 ) med (16 - 14 ) i femte sæt på egen bane. Derfor var der lagt op til et brag af en kamp mellem landets absolut to bedste mandskaber, og også en tro på, at Middelfart kunne vinde på egen bane, og dermed skaffe sig en femte og altafgørende kamp 2. påskedag i Marienlystcentret.

 

Alt gik også efter planen fra starten af kampen godt hjulpet på vej af et veloplagt publikum kørte den velkendte MVK- volley maskine som smurt efter de to første sæt. Det var volley, når det er bedst med fantastiske server, superopsamlinger og bragende smash, der gang på gang henrykkede publikum fra begge lejre. Middelfart skaffede sig igen en ( 2 – 0 ) føring, ( 25 – 21 , 26 – 24 ) og vejen syntes banet for en MVK-sejr. Men så skete det igen. MVK- spillernes koncentration faldt en smule samtidig med at BM- spillerne vidste at det skulle være nu, hvis slaget skulle vendes. Det er stadig uforklarligt hvorfor det skete. Mon der hos Middelfart-spillerne sad en frygt for at vinde, når det nu var så tæt på eller ???. De to næste sæt blev utrolig tætte, men Middelfart besad ikke den nødvendige koldblodighed, heldet eller den ” rigtige” afgørelse hos dommerparret til at skaffe sig sejren i 4. sæt ( 25 – 27 ) eller i 5. sæt ( 25 – 27 ). Men tættere på en match-sejr kunne Middelfart ikke komme. Sæt-sejrene satte Marienlyst i gang, og holdet var helt ovenpå i 5. sæt med en hurtig ( 3 – 7  og ( 5 – 10 ) føring. Middelfart forsøgte men kom for sent i gang og stor jubel hos BM- spillerne, på coach bænken og hos de mange medrejsende BM-fans.

 

Derimod var der stor og forståelig skuffelse i Middelfart-lejren. Så tæt på GULDET til Middelfart og så glippede det. Men holdet havde absolut muligheden, men forstod ikke i tide at sætte tingene på plads og skaffe en femte kamp.

 

Marienlyst spillerne havde måske nok den større rutine, der er så vigtig og afgørende i den slags tætte opgør. MEN, MEN sølv til MVK og Middelfart er vel i grunden ikke så dårligt, når det kommer til stykket. Det må også tages i betragtning, at holdet hele sæsonen har været plaget af skader på vitale pladser bl.a. her i semifinale – og finale kampene, hvor holdets stjernehæver Jared Krause var ude i flere kampe pga. af en knæskade. Han var spilleklar og gjorde det udmærket, men manglede måske det sidste i forhold til hans topniveau. Men ros til hele holdet for en flot indsats. Begge hold viste volley af bedste klasse. I det hele taget har der i slutspilskampene været vist volley af høj høj klasse til gavn for publikum og til gavn for udviklingen i dansk volley. Aftenens publikums rekord lyder på godt 400 tilskuere. I det hele taget er antallet af tilskuere steget støt gennem hele sæsonen.

 

Det var forbundets formand Erik Jacobsen, der sammen med repræsentanter fra turneringsudvalget overrakte medaljer og pokal til de to mandskaber. Inden kampen var det disse personer, der sammen med Middelfarts borgmester overrakte diplomer til spillerne på ” årets hold ”. Her var Middelfart repræsenteret med to spillere: Jared Krause på hæverpladsen og Ryo Ishikawa på liberopladsen. Endvidere blev Jared Krause udnævnt til årets spiller. Så der var masser at glæde sig over i Middelfart – lejren.  I det hele taget har Middelfart haft en forrygende sæson: Nr. 2 og sølvmedaljer ved Landspokal finalen, nr. 2 og igen sølv ved Nordisk Mesterskab for klubhold og altså igen nr. 2 og sølv i kampene om det danske mesterskab.

 

Spillerne har nu pause, nogle stopper, men der arbejdes allerede nu på at skaffe overblik over spillertruppen til næste sæson. Mere om dette senere.

 

 

Kampoptakt: 4. DM Finale

 

MVK HAR BRUG FOR DIN HJÆLP!

Onsdag d. 20. april 2011 kl. 20.00 spiller MVK den 4. DM Finale imod Marienlyst. Der står 2-1 til Marienlyst, og derfor får MVK brug for al den opbakning, som de kan få, hvis de ønsker at holde drømmen om en Guld medalje i live.

Indtil nu har Finalekampene budt på det bedste volley i denne sæson i den danske liga, hvor der har været noget for enhver smag. Begge hold har valgt at toppe på det rigtige tidspunkt, og publimkum er blevet underholdt af fantastisk volley på begge sider.

 

Kampstart er sat til kl. 20.00, men først skal Årets Dream team kåres. Det bliver derfor spændende at se, hvor vidt MVK kan mønstre nogle spillere til dette hold. Lige meget, hvordan resultatet udfolder sig, så kan spillerne være stolte over deres præstation, hvor det indtil nu hat bud på 3 ud af 3 finaler, noget af det flotteste klubben har præsteret i mange år.

 

Sidste gang blev der sat tilskuerrekord, og den vil nok endnu engang bliver udfordret, da Marienlyst med en sejr, kan sikre sig mesterskabet, og MVK kan med en sejr bibeholde håbet til den 5. og sidste kamp 2. påskedag.

 

Holdet og trænerstaben ønsker alle en fantastisk onsdag og påskeferie, lad os få det bedste ud af den. MVK byder dommere, spillere og publikum velkommen til en vild aften i selsbak med hinanden.

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Nederlag i dramatisk kamp

     

    Nederlag til Middelfart i dramatisk 3. guldkamp.

     

    Den 4. guldkamp om placeringen  af DM- guldmedaljerne blev ligeså spændende og intens som på forhånd ventet. Kampen bød på alt hvad en top volley kamp kan indeholde. Volley, når det er bedst og mest underholdende. Men det blev desværre Marienlyst, der i egen hule havde marginalerne på deres side, da afgørelsen skulle falde.

     

    Det var med mindst mulig margin, det skete: ( 3 – 2 ) , ( 23 – 25 , 23 – 25 , 25 – 16 , 25 – 20 , 16 – 14 ) efter godt to timers flot volley og en superspændende afslutning. Som i de foregående 2 guldkampe vandt Middelfart de to første sæt fortjent, men en tæt afslutning i begge sæt: ( 23 – 25 ). Og det lignede en sikker sejr til vestfynboerne; men også denne gang kom Marienlyst tilbage og skaffede udligning ( 2 – 2 ). Middelfart slækkede lidt på koncentrationen og Marienlyst tog førertrøjen på. Middelfart prøvede med flere udskiftninger og var også ved at få gang i spillerytmen i 4. sæt, men for sent.

    Der skulle altså et 5. og afgørende sæt til for at finde det hold, der stod bedst inden den 4. guldkamp onsdag aften i Middelfart.

     

    Femte sæt blev en sand gyser. De to hold fulgtes ad helt tæt til serveskiftet ( 7 – 8 ) og på gode angreb og flot blokadespil blev forspringet øget til ( 7 – 11 ), men Middelfart formåede ikke at lukke kampen, det fornødne held var der ikke.

     

    I stedet kom Marienlyst i front med ( 11 – 13) og det blev ( 14 – 14 ) og en bold gik Middelfart i mod og gav ( 15 – 14 ) føring til Marienlyst, der efterfølgende også tog det sidste point til ( 16 – 14 ) sæt- og match sejr. Stor skuffelse i Middelfart – lejren og naturligvis vild dans hos Marienlyst. Bedst hos Middelfart var igen Matt Le Bourdais. Så tæt på målet, ærgerligt og skuffende. Det betyder, at Middelfart skal vinde de to næste kampe for at blive dansk mester. Det er absolut ikke en umulig opgave, selvom det selvfølgeligt bliver svært , ja meget svært. Men her er det, at Middelfarts hjemmepublikum skal hjælpe, det kan få billedet til at vende. En sejr til Middelfart på onsdag i en fyldt Lillebæltshal og alt er igen åbent om DM – guldmedaljerne. Men det kræver et MVK- mandskab, der er helt skarp på alle pladser i hele kampen, og en reducering i antallet af tekniske fejl.

     

    Kampen starter kl. 20.00, men klubbens ledelse anbefaler publikum at komme i god tid. Der forventes publikumsrekord.

     

    På gensyn til sponsorer og annoncører onsdag kl. 20.00 i Lillebæltshallen.

     

     

  • Årets Hold

     

    Kåringen af Årets hold mm., offentliggørelse og overrækkelse af diplomer vil finde sted lige inden kampstart på 4. finalekamp for henholdsvis herrer og damer.

     

    Tirsdag den 19. april kl. 19:00 Ny Holte hal, Holte IF – Brøndby VK.

    Onsdag den 20. april kl. 20:00 Lillebæltshallen, Middelfart VK – Marienlyst.

     

    Selve overrækkelsen vil finde sted af repræsentanter fra DVBF kort før kampstart, efter Line-up, og inden præsentation af startopstillingen.

     

    Vi vil bede Jer om at have forståelse for den lille forsinkelse dette vil medføre, vi skal gøre en indsats for at der sker hurtigt.

     

    Med venlig hilsen
    DANSK VOLLEYBALL FORBUND

     

     

  • Generalforsamling

     

    Indkaldelse til Generalforsamling 2011

     

    Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling

     

    Torsdag d. 12. maj 2011

    Kl. 18:00 i Lillebæltshallerne

     

    Til generalforsamlingen er der følgende dagsorden:

     

    1. Valg af dirigent og referent

    2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

    3. Forelæggelse af årsrapport (inkl. revideret regnskab) for det forløbne år til godkendelse

    4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse

    5. Fastsættelse af kontingent

    6. Behandling af indkomne forslag

    7. Valg af formand for et år ad gangen

    8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

    9. Valg af to suppleanter til bestyrelsen

    10. Valg af revisor og revisorsuppleant

    11. Eventuelt

     

    Bestyrelsen består af 5 personer: Formand, næstformand, kasserer, sekretær og et menigt medlem

    Formanden vælges på den ordinære generalforsamling ved skriftlig afstemning for ét år. Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges for to år ad gangen, således at der hvert år er to medlemmer på valg.

     

    Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær. Udtræder et eller flere medlemmer af bestyrelsen inden udløbet af deres valgperiode, supplerer bestyrelsen sig selv.

    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

     

    Generalforsamlingen indkaldes med 4 ugers varsel og er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødtes antal. Simpel flertal er afgørende – dog kræves mindst 2/3 af de fremmødtes stemmer til fordel for en lovændring.

     

    Vil DU have indflydelse i MVK, så mød op til generalforsamlingen. Med DIT fremmøde er du også med til at bestemme klubbens fremtid.

     

    På gensyn torsdag d. 12. maj

     

    Bestyrelsen i MVK

     

     

     

  • MVK skal i ilden igen

     

    I morgen lørdag kl. 13.00 slår Marienlyst atter dørene op for en DM Finale. Sidste gang MVK var på besøg fik udeholdet udlignet til 1-1 i kampe, og skabte fornyet spænding om DM Guldet.

    I morgen er helt ny kamp, og spillerne fra Marienlyst er opsatte på at tage revanche efter nederlaget sidste gang. Derfor vil der ikke herske tvivl om, at Marienlyst stadig ses som de store favoritter, eftersom dette er en situation, som de mange gange tidligere har stået i. Mange af spillerne har stor international klasse, og vil helt sikkert lægge et kæmpe pres på MVK.

     

    MVK ser med stor glæde frem til kampen, netop disse slutspilskampe, er de sjoveste at spille. Der er noget på spil og det er volleyball i mellem de to bedste mandskaber i Danmark.

    Sidste gang var Marienlystcentret stort set proppet, og et stort antal tilhængere fra Middelfart troppede op for at støtte holdet. De skabte en fantastisk kulisse, som netop giver spillerne et ekstra gear, når det gælder. De får brug for det igen!

     

    Så skal vi ikke se om vi kan overdøve Marienlyst engang til?
    Saml venner og familie og lad os få en dejlig lørdag sammen.

     

    Kampstart kl. 13 - vi ses

     

     

  • Udligning til 1-1

     

    Middelfart besejrede Marielyst og udlignede i DM-spillet.

    På en meget flot og veldisciplineret holdindsats vandt Middelfarts Volley-mænd fortjent 2. DM-finale i Marienlystcentret og udlignede dermed til 1 – 1 i bedst af 5 kampe. Sejren på ( 3 – 1 ), ( 25 – 17, 25 – 21 , 23 – 25 , 25 – 20 ) var så mere overraskende, når der tages i betragtning, at den var i BMs egen lille hule samt at Middelfart måtte stille op uden sin normale klassehæver, Jared Krause, der blev knæskadet i sidste lørdags kamp. Men anden hæveren Nicolai Haun gjorde det aldeles glimrende.

     

    Efter nederlaget i lørdags mod Marienlyst var der snakket meget i MVK-truppen om hvordan Marienlyst skulle spilles, samt hvor vigtigt det var at alle spillere holdt fuldt fokus hele kampen. Marienlyst blev spillet på MVK- spillernes præmisser og spillerne virkede meget koncentrerede og viljestærke. De ville vinde og ikke lade Marienlyst komme ind i kampen, hvilket netop skete forleden, hvor en( 2- 0 ) føring blev sat over styr. Middelfarts velspillende anfører Chad Grimm udtrykte det klart, da han sagde: ” Den fejl begår vi ikke to gange”. De to første sæt blev vundet ret sikkert til stor overraskelse for BM- truppen og hjemmepublikummet: ( 25 – 17, 25 – 21 ). Anført af banens bedste spiller Middelfart super libero Ryo Ishikawa., der samlede alt op, der var inden for hans mulige rækkevidde, var han medvirkende til medspillerne gav den en ekstra tand, og han skabte gode arbejdsbetingelser for hæveren Nicolai Haun, så han med stor sikkerhed kunne lægge boldene rigtigt til de mange pointgivende smash. En styrke var det også, at Middelfarts fejlserveprocent var meget lille og serverne alligevel var skarpe; det gav uro i BM-modtagningen og gang på var vestfynboernes blokader effektivt på plads, så Marienlystes smashprofiler havde det rigtigt svært.

     

    Efter MVK –sejr efter de to første sæt sad mange med en fornemmelse af, om Marienlyst kunne gentage at vende kampen, som det skete i Middelfart, men det skete heldigvis ikke. Middelfart var endog meget tæt en ( 3- 0 ) sejr, men det blev Marienlyst, der trak det længste strå ( 23 – 25 ). Middelfart fik en dårlig start på 4. sæt men fik udlignet midt i sættet, trak fra og kom foran ( 23 – 19 ) ingen Middelfart- spillerne under stor jubel afgjorde sættet til ( 25 – 20 ) og match sejr på ( 3 – 1 ).Ud over de nævnte er der grund til at fremhæve Matt Le Buordais for mange velplacerede smash og hans store overblik. Men alle på holdet spillede med gejst og vilje til at ville vinde.

    Det var volleyball på højt niveau med masser af seværdige dueller til stor glæde for et medlevende publikum. Sejren skaffede Middelfart udligning til ( 1 – 1 ), så alt tegner til en særdeles spændende DM – afslutning.

     

    Næste kamp spilles på lørdag den 16. april igen i Marienlystcentret kampstart kl.13.00. I det 4. DM- finaleopgør har Middelfart hjemmebane. Her kan det hele blive afgjort. Men sikkert er det at Middelfart har vist god kampform, så en ny sejr på lørdag til Middelfart kan give mulighed for den helt store triumf for det vestfynske mandskab, omvendt vil et nederlag betyde, at det er Marienlyst, der står med de bedste DM- kort på hånden.

     

    Kampen i Middelfart spilles onsdag den 20. april kl. 20.00 i Lillebæltshallerne. Der bliver sten sikkert sat publikumsrekord til den kamp.

    Det forventes at Jared Krause bliver spilleklar til lørdag, dermed har Middelfart en ekstra trumf i ærmet.

     

     

     

  • Bittert nederlag i 1. kamp

     

    Middelfarts Volley-mænd tabte første GULDKAMP hjemme.

     
    Middelfarts Volley-mænd fik ikke den bedste start i finalespillet om DM-guldmedaljerne. I overværelse af et veloplagt og medlevende stort publikum trak Middelfart det korteste strå i den første kamp ud af op til fem mulige.
     
    Men der skulle 5 velspillende sæt til før Middelfart måtte strække våben. Marienlyst vandt ( 2 – 3 ) , ( 25 – 23 , 25 – 19 , 22 – 25 , 19 – 25 , 9 – 15 ) i en lang og velspillet kamp, der bød på masser af dueller og volley på højt plan, så publikum gang på gang brød ud i jubel. Spillerne på banen var også parate til at yde deres bedste. Det var Middelfart, der lagde bedst ud.
     
     Anført af holdets store profiler: Matt Le Bourdais, Jared Krause, og Jonathan Scott, der alle viste topform, vandt vestfynboerne  de to første sæt ( 25 – 23, 25 – 19 ) på en flot holdindsats.
     
    Det lå ligesom i luften, at Middelfart også kunne fortsætte styringen af kampen også i 3. sæt, men middelfarterne slækkede lidt på tempoet, energi-niveauet blev sænket. Det blev skæbnesvangert for resten af kampen. Marienlyst kom ind i kampen og overtog initiativet, og det var nu BM-erne, der fik gang i deres presspil. Der var dog masser af dueller og tvivl om sættets udfald; men tre servefejl mod slutningen af sættet gav reducering til Marienlyst ( 19 – 25 ).
    Nu var kampen pludselig åben, og da Middelfart i 4. sæt fik skadet sin superhæver, stod der sikker sætsejr ( 19 – 25 ) til Marienlyst. Det hele skulle nu afgøres i 5. sæt. Men Middelfart kunne ikke komme tilbage i kampen og modløsheden bredte sig hos middelfart spillerne, og der blev ikke rigtig spænding om kampens udfald, sæt til Marienlyst ( 9 – 15 ) og matchsejr ( 2 – 3 ) og dermed føring til Marienlyst efter første guldkamp.
     
    Ikke den optimale start for Middelfart, selvom intet endnu er afgjort, ville det have været perfekt for Middelfart med en sejr på egen bane. Men op på hesten og klar til en ny kamp. Den spilles tirsdag kl. 20.30 i Marienlystcentret. Den 3. DM- kamp spilles også på Marienlyst`s hjemmebane. Den er programsat til lørdag den 16. april kl. 13.00. Middelfart skal vinde en af disse for at kunne fremtvinge en 4. guldkamp. Den spilles i så tilfælde onsdag den 20. april i Lillebæltshallerne. Der var naturligvis skuffelse blandt spillere og på coach-bænken over nederlaget. De ærgrede sig over at de ikke fik arbejdet gjort færdigt, når der nu efter de to vundne sæt og flot volley var en stor mulighed for at lukke kampen efter 3 sæt. Skal Marienlyst besejres i egen hule, og det er bestemt skal Middelfart være helt skarpe i hele kampen.
     
    Spillere og ledere håber at rigtig mange middelfartere kommer til Marienlystcentret på tirsdag og støtter holdet

     

     

     

  • Lørdag går det løs!

     

    I morgen lørdag tager MVK imod Marienlyst kl. 17.15 i Lillebæltshalllerne i årets første DM Finale, hvor det nu er 5 år siden MVK sidst deltog i sådan en.

     

    Vi vil selvfølgelig opfordre klubbens medlemmer og fans til at tage venner og bekendte med i hallen, og skabe en fantastisk opbakning til hjemmeholdet - udeholdets fans er selvfølgelig også velkomne, jo flere desto bedre :) 

     

    Vejrudsigten på Fyn siger mellem 8-13 grader, så specielt varmt bliver det ikke i morgen. Og når klokken har passerer 17.00, er det begrænset, hvor meget man kan nyde vejret ude i haven.

     

    Så vær med til en super dag i hallen, sammen med en masse glade mennesker, og lad os hallen til at buldre.

     

    Det lugter ovenikøbet af en lille sæsonrekord, hvad angår folk i hallen.

     

    Holdet og trænerstaben ønsker alle en fantastisk lørdag, lad os få det bedste ud af den.

     

    Vi kommer nok ikke op på dette niveau, som følgende link viser, men skulle vi ikke prøve :D

     

    http://www.youtube.com/watch?v=_R2EGEEiQEs

     

     

  • Kampoptakt: MVK - Marienlyst

     

    Så skete det, vi alle håbede på - set med MVK briller, kvalifikation til DM Finalen.
    Finalen kommer til at stå imod de evige rivaler fra Marienlyst, som tordnede igennem semifinalen med tre klare sejre over Hvidovre.

    MVK har i denne sæson kvalificeret sig til tre finaler - Nordisk Mesterskab, Pokalfinalen og nu DM Finalen, hvor det pt. er blevet til to flotte sølvmedaljer. Derfor kunne det være en forløsning for holdet og klubben, hvis man kunne gå hele vejen, som en flot afslutning, på en allerede fantastisk sæson.

     

    Dog skal der ikke herske nogen tvivl om, at Marienlyst har anden mening omkring afgørelsen på denne finaleserie. De har et stærkt hold, som det meste af denne sæson, har spillet meget stabilt og nu står i den 7. finale ud af 8 mulige, som må siges at være flot.

    Formkurven hos MVK har i semifinalen vist, at den er på rette vej igen, efter et stort skadeshelvede, og der lægges op til nogle sublime finalekampe, hvor nok sæsonens bedste volley træder frem i denne sæson på begge hold.

     

    Vær med til at danne rammerne til en god kamp, med masser af flot spil i Lillebæltshallerne lørdag eftermiddag kl. 17.15.

     

    MVK byder velkommen til kampens dommere, spillere og publikum.

     

    Det er sagt før;

     

    MVK kan bruge al den støtte de kan få. Derfor opfordrer klubben og holdet til, at fans og nysgerrige lægger vejen forbi Lillebæltshallerne Lørdag eftermiddag kl. 17.15 i Hal A.

     

    Fort Lillebælt skal igen vise at murene står stærk, der er på forhånd allerede nu forlydende, om at MVK i denne weekend sætter sæsonrekord mht. tilskuere, vil du ikke være en del af dette ?

     

    Opfordring til alle

    Medbring gerne følgende rekvisitter:

    Trommer eller anden form for redskab
    Et stk. smurt tungebånd til råb af modstander
    Klappende hænder

    1-4 stk. larmende børn 

    Uhæmmet kropssprog :)

     

     

     

     

     

     

  • Fyensmesterskaber Kids

     

    MVK KIDS-volleyhold var i weekenden ude og spille fynsmesterskab i Klostermarkshallen, Odense.

     

    Hermed opnåede holdet en super fin bronzemedalje, i level 2 åben rækken.

     

    På billedet ses Lea, Maja, Sofie og Amanda fra klubben.

     

     

     

    Tillykke til pigerne!

     

     

  • Påskecamp TC Vest

     

    Hejsa trænere, spillere og ledere

     

    Her er indbydelsen til Påskelejren 2011 i Ikast.

    Jeg håber I vil arbejde hårdt på at sende mange af sted fra jeres klub og hold.

    SPRED BUDSKABET!!!!

     

    Aldersgruppen er fra 11 år og opefter.

    Niveaumæssigt skal de kunne være med på level 5 (ingen kast).

     

    Jer ”unggamle” spillere, som fået denne mail og er blevet lidt for gammel for TC – måske kunne det være interessant for jer at være med som trænere på denne lejr.

    Der kan tjenes lidt lommepenge på det. Kontakt Mats for info.

     

    Trænere der gerne vil deltage som trænere – giv lyd fra jer snarest.

     

    Kan ses og hentes på www.tcdanmark.dk/tcvest

     

     

    Med venlig hilsen

    Talent Center Vest

     

    Mats Björkman

    Talentkoordinator Vest

     

    Mobil: +45 51 41 33 35

    E-Mail: mb@isi.dk

    Web: www.tcdanmark.dk

     

     

  • MVK I FINALEN

     

    Middelfarts volley-mænd klar til guldkampene mod Marienlyst.

     
    Med en fortjent ( 3 – 1 ) , ( 25 . 20 , 20 – 25 , 25 – 25 – 20 , 25 – 22 ) sejr over Gentofte Volley i Kildeskovshallen gjorde Middelfarts volley-mænd sig klar til kampene om danmarksmesterskabet. I en tæt og velspillet kamp var det Middelfarts spillere, der var bedst på de afgørende bolde. De var skarpere og udviste større rutine og tålmodighed og havde evnen til at vinde point på egne server eller smash eller presse gentofte-spillerne til at lave fejl ved serven eller smash ud af banen.
    Det var Middelfart, der var bedst på dagen, selvom holdet ikke spillede så godt som i sidste torsdag hjemmekamp mod Gentofte, hvor Middelfart vandt overbevisende ( 3 – 0 ), var vestfynboerne alligevel i stand til på en lang række gode server, der skabte uro i gentofte- forsvaret, og stærkt blokadespil, at presse gentofte-spillerne til at lave fejl. De kunne ikke få i stimer på deres normalt skarpe server, det blev i stedet til fejlserver, og deres topsmashere blev markeret tæt, især lykkedes det at holde Casper Munk nede på et minimum af pointgivende smash.
    Middelfarts spillere var klar fra kampstart, styrede sættet var konstant i front og vandt det vigtige første sæt. ( 25 – 20 ), spillerne virkede tændte og udstrålede vilje og gejst til at ville afgøre semifinalespillet over fire kampe.
     
    I andet sæt blev der slappet lidt af og Gentofte kom ind i kampen og tog midt i sættet en afgørende føring. En føring ( 12 – 18 ) som ikke stod til at indhente, selvom  coachtruppen Jacob Petersen og Michael Nielsen forsøgte sig med mange udskiftninger. Men i 3. sæt var Middelfart tilbage med det gode spil og havde solide føringer undervejs, men Gentofte kæmpede sig under stor publikumsstøtte tilbage flere gange; men da sættet skulle afgøres var det Middelfarts rutinerede spillere – Chad Grimm, Jonathan Scott og især Jared Krause- , der afgjorde sættet ( 25 – 20 ) og skaffede Middelfart en ( 2 – 1 ) føring, og kun et sæt fra målet om en finaleplads. Det var som om Gentofte- spillerne havde opbrugt deres kræfter, mens Middelfart fortsatte deres presspil, som gav solide føringer, det var ( 15 – 10  og 22 – 19 ) inden det afgørende point til ( 25 – 22 ) kom i hus til ( 3 – 1) matchsejr og jubelen brød løs i spillertruppen og blandt den trofaste flok af medrejsende fans. Middelfart var klar til guldkampene.
     
    For første gang i DM-finalen siden 2006, hvor Middelfart tabte til Marienlyst, der også denne gang er modstanderen. Middelfarts mandskab er det bedste i mange sæsoner og troen på at kunne besejre Marienlyst denne gang er absolut tilstede. Middelfart har vundet 2 gange over BM siden nytår, så hvorfor ikke kunne gøre det tre gange i finalespillet?
    Ud over ros de tidligere nævnte er der grund til at fremhæve Jacob Winther på centerpladsen. Men hele holdet udviste rettidig omhu, og alle spillerne synes at have fundet storformen på det helt rigtige tidspunkt af sæsonen.
     
    Den første kamp i guld finalespillet spillet på lørdag i Lillebæltshallerne, kampstart nok kl. 17.15 – gymnastikopvisning inden volleykamp. Dernæst spilles to kampe i Marienlystcentret, tirsdag og lørdag den følgende uge og hvis det ikke er afgjort kamp igen i Middelfart og måske den 5. og helt afgørende kamp i Marienlyst. Men der følger en udførligt program over alle de fem mulige ” Guldkampe ”.
     
    Men spillere og ledere tror og håber på fuld hus til kampen på lørdag hjemme den 9. april. Kom og støt holdet i dets forsøg på at vinde guld til Middelfart.
     

     

  • Indbydelse: Generalforsamling

     

    Indbydelse til

    Sæsonafslutning og generalforsamling

    Torsdag den 12. maj kl. 1800 i Lillebælthallen

     

    Kære MVKèr

     

    Vi vil gerne invitere dig til en forhåbentlig sjov og hyggelig sammenkomst i anledning af den overståede sæson og årets generalforsamling.

     

    Programmet er:

    ·       Kl. 1800: møde i hallen med fælles volley

    ·       Kl 1915: generalforsamling, herunder kåring af  ”Årets MVKér 2011” Dagsorden for generalforsamling tilgår senere. Se hjemmesiden: middelfart-vk.dk

    ·       Kl 2000: Spisning og hyggelig samvær. Klubben giver 1 øl/vand. Resten er selvbetaling.

     

    Kom og bak op om arrangementet. Du tilmelder dig ved at sende mail til Henrik Dam på dam@profibermail.dk samtidig med at du indbetaler kr. 50 på konto 0755-7555700053 inden 7. maj.

     

     

    På bestyrelsens vegne

     

     

    Henrik Dam

     

     

  • Super sejr

     

    Middelfarts Volley- mænd vandt 3. semifinaleopgør mod Gentofte Volley.
    Middelfart volley-mænd vandt det 3. semifinaleopgør over Gentofte Volley. Med en flot indsats og foran et stort og veloplagt publikum i Lillebæltshallerne blev Gentofte Volley besejret så sikkert som ( 3 – 0 ) , ( 25 – 17 , 25 – 21 , 25 – 19 )
    Med sejren fører Middelfart nu ( 2 – 1 ) i semifinalespillet bedst ud af 5 kampe, og mangler en sejr for at være klar til finalespillet.
     
    Næste kamp spilles lørdag den 2. april, i morgen, i Kildeskovshallen kl. 15.00. Det bliver rigtig svært i Gentoftes egen hule; men ikke umuligt. En sejr betyder at Middelfart er klar til finalespillet, mens et nederlag betyder, at der skal en 5. kamp til før finaleholdet er fundet. Den kamp skal spilles tirsdag den 5. april kl. 19.30 i Lillebæltshallerne.
    Mere om kampen og sejren over Gentofte følger senere

     

     

  • I aften går det løs!

     

    MVK kan bruge al den støtte de kan få, hvis deres mål om en finaleplads i slutspillet, skal realiseres.

    Derfor opfordrer klubben og holdet til, at fans og nysgerrige lægger vejen forbi Lillebæltshallerne i aften kl. 20.00 i Hal A.

     

    Aftenens modstander Gentofte, er en af danmarks stærkeste klubber i landet, både hvad angår senior og ungdom. Deres mål er helt klart at de vil i finalen.
    MVK har dog en lille fordel i hjemmebanen i aften, og den skal udnyttes fuldt ud, hvis MVK fortsat skal tro på en finaleplads, som nu er ved at være rigtig mange år siden, det sidst skete.

     

    Opfordring til alle

    Medbring gerne følgende rekvisitter:

    Trommer eller anden form for redskab
    Et stk. smurt tungebånd til råb af modstander
    Klappende hænder

    1-4 stk. larmende børn 

    Uhæmmet kropssprog :)

     

    Vi ses i hallen til en gang forrygende volley på højt niveau.

    Lad os skabe den stemning, volley nogle gange mangler, og vise at FORT LILLEBÆLT står stærkt i aften.

     

     

  • Kampoptakt: 3. semifinale

     

    Efter ( 3 – 2 ) sejren over Gentofte Volley i den 2. semifinale på den uvante hjemmebane i Marienlystcentret fik Middelfart udlignet til 1 – 1 i indbyrdes kampe. Den næste og meget vigtige kamp spilles på torsdag kl. 20.00 i Lillebæltshallerne. Middelfarts mandskab viste gode takter på alle pladser, så der er absolut tro på, at det gode spil kan fortsætte. Men det er meget vigtigt, at holdet får jeres opbakning.
     
    Så kom og støt holdet, så en ny sejr kan komme i hus. Vi ses til TOPVOLLEY I LILLEBÆLTSHALLERNE TORSDAG DEN 31. MARTS KL. 20.00 .
     

    MVK byder velkommen til kampens dommere, spillere og publikum.

     

     

     

     

     

  • Tilbage på sporet

     

    Middelfart vandt 2. semifinale over Gentofte Volley.

     
    Middelfarts Volley- mænd rejste sig flot efter den lidt svage indsats forleden i Gentofte. Efter en flot og særdeles spændende kamp vandt Middelfart ( 3 – 2 ) , ( 25 – 21 , 21 – 25 , 25 – 18 , 21 – 25 , 15 – 13 )  efter 2 timers fortættet volley af høj kvalitet. Masser af seværdige dueller i en kamp, der sluttede med en kneben men fortjent sejr til Middelfart på ( 15 – 13 ) i 5. sæt. Dermed led Gentofte Volley sit første nederlag i forårets kampe.
     
    Middelfarts spillere viste høj moral og top motiveret indstilling for en sejr under hele kampen, medens Gentofte ikke ret ofte fik gang i deres offensive og pågående spil, måske netop Middelfarts fortjeneste. Især lykkedes det at holde gentoftes normalt store pointhøster godt i greb. I femte sæt virkede gentofte-spillerne også mere trætte og med større fejlprocent end hos Middelfart.
     
    Desværre lagde Middelfart dårligt ud- næsten en sædvane, som skal lægges bort – men holdet kom tilbage ved ( 11 – 11 ) , og de to hold fulgtes ad til ( 20 – 20 ), hvorefter Middelfart trak fra og vandt sættet ( 25 – 21 ) .I andet sæt skiftede serven hele tiden, men ved ( 20 – 20 ) skabte et par dommerkendelser uro i Middelfarts rækker, og det var Gentofte, der vandt sættet ( 21 – 25 ) . I 3. sæt var Middelfart det alt dominerende mandskab med gode server, stærke blokader og velplacerede smash var der hurtig en ( 21 – 12 ) føring over et Gentofte mandskab, der lavede mange personlige fejl. Men Gentofte rejste sig i 4. sæt, et sæt der også bød på kampens længste og flotteste duel, og vandt sættet ( 21 – 25 ) . Der skulle nu et 5. og afgørende sæt til før vinderen var fundet. Helt tæt og uhyre spændende blev afslutningen. Det stod( 10 – 10 ), inden Middelfart på et par gode server og stærkt blokadespil kom på ( 12 – 10 ), det blev ( 13 – 11 , og 14 – 13 ) inden Jacob Winther med et flot smash lukkede kampen til ( 15 – 13 ) sætsejr og match sejr ( 3 – 2 ) . Stor jubel og glæde i Middelfart-lejren. Nu var kampen om finalepladsen helt åben.
     
    Middelfarts sejr blev skabt på en helstøbt holdindsats, men alligevel skal det falde rosende bemærkninger til Chad Grimm, Matt Le Bordais og Jonathan Scott for superindsats, samt til Jared Krause på hæverpladsen for evnen til at fordele spillet, samt egne smash, når muligheden bød sig.
    På torsdag på egen bane i Lillebæltshallerne er der så en ny kamp i vente. I Middelfart – lejren er der tro på at det stabile og gode spil kan fortsætte og forhåbentlig give en ny sejr. Men det kræver, siger spillere og ledere, at rigtig mange kommer og hepper på holdet. Den opfordring er hermed givet videre

     

     

  • Kampoptakt: MVK - Gentofte

     

    Efter at have tabt 1. semifinale, byder MVK nu Gentofte og Publikum velkommen  til den 2. semifinale. For en kort stund har MVK byttet hjemmebanen ud med Marienlystcentret, da Lillebæltshallerne er optaget i denne weekend.

     

    Som bekendt tabte MVK 1. kamp 3-1 uden rigtig at kunne ændre på udfaldet, om det var køreturen derover, hård dag på arbejdet eller sygdom blandt enkelte spillere - vides ikke, men vil ikke bruges som undskyldning.
    Gentofte var på mange måder bedre forberedt og trak mange gange det længste strå, selv om MVK formåede at komme tilbage et par gange.

     

    Nu får MVK chancen for at gøre det godt igen. Alle spillere har meldt sig klar og fået lagt den første kamp bag dem. 

     

    Vær med til at danne rammerne til en god kamp, med masser af flot spil i Marienlystcentret lørdag eftermiddag kl. 15.30 - Marienlyst spiller forinden kamp imod Hvidovre i den anden semifinale kl. 14.00.

     

    MVK byder velkommen til kampens dommere, spillere og publikum.

     

     

     

     

  • Kampprogram Semifinaler

     

    Middelfart Volleyball Klubs herreelitehold sluttede på en flot 2. plads efter grundspillets 21 kampe!

    Det betyder, at MVK skal møde Gentofte Volley i ”bedst af 5” semifinalekampe.

     

    Der er aftalt følgende spilleplan for de op til 5 kampe i semifinalespillet (bemærk kamp 2 spilles i Marienlystcenteret):

     

    Onsdag d. 23. marts kl. 19:30:

    Gentofte Volley – Middelfart VK i Kildeskovhallen, Gentofte

     

    Lørdag d. 26. marts kl. 15:30:

    Middelfart VK – Gentofte Volley i Marienlystcenteret, Odense

     

    Torsdag d. 31. marts kl. 20:00:

    Middelfart VK – Gentofte Volley i Lillebæltshallerne, Middelfart

     

    Evt. lørdag d. 2. april kl. 15:00:

    Gentofte Volley – Middelfart VK i Kildeskovhallen, Gentofte

     

    Evt. tirsdag d. 5. april kl. 19:30:

    Middelfart VK – Gentofte Volley i Lillebæltshallerne, Middelfart

     

     

    Hvis Middelfart vinder semifinalespillet, gælder det finalekampene – bedst af 5 kampe i pe-rioden 9.-25. april. Hvis Middelfart taber semifinalespillet skal holdet spille om bronzemedal-jer – bedst af 3 kampe i perioden 9.-14. april.

     

     

    Støt holdet i kampen om medaljerne

     

     

  • Sejr over Marienlyst

     

    Det blev Middelfart, der trak det længste strå og besejrede Marienlyst i turneringens sidste grundspilskamp. I Lillebæltshallerne viste MVK-erne den største og bedste vilje til at ville vinde en kamp, hvis udfald ikke betød det store, da det på forhånd var afgjort, at Marienlyst havde henvist Middelfart til 2. pladsen efter grundspillets 21 kampe. Middelfarts mandskab startede dårligt men sluttede i noget , der mindede om opvisningsstil med en ( 3 – 1 ) sejr efter godt 5 kvarters spil af svingende kvalitet.
     
    Marienlyst spillede det meste af kampen uden holdets normale profiler, det var de unge, der skulle prøve at vise deres kvaliteter og kunnen, men det rakte altså kun til sætsejr i første sæt, hvor Middelfart slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen, der var fejl på fejl og sejrsviljen lyste ikke ligefrem ud af spillerne. Et par udskiftninger i opstillingen og en opsang af coach Jacob Petersen gjorde at billedet blev ændret, og Middelfart viste de unge Marienlyst- talenter, hvor langt deres talent rakte, når det gælder en kamp mod et af landets bedste mandskaber. Gang på gang mødte BM-erne muren hos Middelfart, i form af stærke blokader, pressede server og hurtigt kombinationsspil.
     
    Bedst hos Middelfart var Chad Grimm, der gang på gang brillerede med smash slået over BM- blokaderne; men også ros til hæver Nicolai Haun, der normal har rollen som anden hæver. Men også flere af holdets øvrige spillere viste, at formen er ved at være på plads, inden det går løs med de vigtige slutspilskampe. Der var også plads til at alle MVk-er fik spilletid, også med henblik på semifinalespillet.
     
    Første sæt gik til Marienlyst ( 17 – 25 ), hvis unge spillere gik frisk til sagen, medens Middelfarts mandskab viste spil, der ikke rækker langt i de kommende semifinalekampe mod Gentofte Volley. Men det blev der heldigvis rettet op på i resten af kampen, hvor de følgende tre sæt blev vundet klart: ( 25 – 21 , 25 – 17 , 25 – 11 ) .Især 4. sæt mindede mest om ren opvisning. Selvom sejren ikke kunne bruges til ret meget, skabte den alligevel tilfredshed hos spillere og coach, og selve kampen var rigtig god træning for spillernes kampform. Men generelt skal holdet have en helt anden indstilling klar og udstråle meget mere energi, hvis et formstærkt gentofte mandskab skal besejres 3 gange.
     
    Semifinalekampe med problemer
     
    Det ligger fast, at Middelfart som nr. 2 i grundspillet skal møde Gentofte Volley, som sluttede på 3.pladsen. Klubber og forbund har også opstillet en plan for af viklingen af alle slutspilskampene. Men sådan en plan går ikke uden videre op. Der er således problemer med at placeret Middelfart hjemmekampe, fordi der ved den ene weekend er Messe i Lillebæltshallerne. Der spilles bedst af 5 kampe i semifinalespillet. Lige nu ser det ud til, at Middelfart skal spille sin første kamp ude i Kildeskovhallen onsdag den 23. marts.
    Anden kamp bliver efter alt at dømme i Marienlyst Centret lørdag den 26. marts i et dobbelt arrangement med Marienlyst. Men den endelige afgørelse ligger hos forbundet. Så derfor venter vi i Middelfart med den endelige udmelding om kampdatoerne, lyder det fra MVKs formand Alex Petersen.
     
    Men der kommer besked til pressen og sponsorerne, så snart datoerne ligger fast.

     

     

  • Talenttræning TC Vest

     

    Fredag d. 11. marts afholdte klubben Talenttræning for for volleytalenter mellem 10-15 år, det forløb via samarbejde med Talentcenter Vest, som er en del af forbundets mål om at skabe og videreudvikle spillere fremadrettet.

     

    Spillerne blev trænet af Jacob Petersen, som til dagligt træner MVK Eliteholdet, til at hjælpe med de unge, havde Jacob P fået hjælp fra Kasper Nielsen og Jacob Winther, som til dagligt spiller på Eliteholdet.

     

    Til træningen blev der fokuseret meget på serven, samt diverse spilmomenter.

     

     

  • Resultater fra Kidsstævne

     

    Den 6. marts var klubben repræsenteret af de helt unge spillere. Kidspillerne var ude og spillere i Bøgebjerg hallen.

     

    Resultater level 3

     

    Resultater level 4

     

     

     

  • Beach Teencamp Odense

     

    Så er det tid til en Beach Teencamp i påsken. 
     
    Campen afholdes: onsdag d. 20.4 til fredag d. 22april 2011 kl. 9-15. 
     
    Instruktørerne er: Dennis Hansen og Jacob Oppenheim
     
    Se mere på www.volleycamp.dk
     
    Pladserne på Campen bliver fordelt efter først til mølle-princippet.
     
     

     

  • Kampoptakt: MVK - Marienlyst

     

    Så nærmer vi os afslutning...... eller gør vi?

     

    Årets sidste grundspilskamp spilles lørdag d. 12. marts kl. 14.000 i Lillebæltshallerne. Og hvilken kamp at slutte af med - De forsvarende mestre og årets pokalmestre fra Marienlyst gæster Middelfart.

     

    Kampens udfald rykker ikke rundt på stillingen. Marienlyst er sikret 1. pladsen og Middelfart har sikret sig 2. pladsen foran Gentofte.

     

    Men mon ikke æren og testosteronen hos de enkelte spillere gør, at ingen ønsker at tabe denne kamp. Samtidig, er det nu, de to hold kan bevise hvor de står, inden de afgørende semifinalekampe. Når disse først er gået i gang, er der ingen plads til elementære fejl, disse skal vaskes væk denne lørdag eftermiddag.

     

    For Middelfarts vedkommende, så er stort set alle spillere tilbage på det høje niveau, vi før har set, kun enkelte småskader hæmmer fortsat spillerne, men ikke mere, end det kan løbes væk.

    Dog er Daniel Jonassen fortsat ude på ubestemt tid.

     

    Vær med til at danne rammerne til en god kamp, med masser af flot spil i Lillebæltshallerne lørdag eftermiddag kl. 14.00i Lillebæltshallerne.

     

    MVK byder velkommen til kampens dommere, spillere og publikum.

     

     

     

     

  • 2. pladsen sikret

     

    2.-pladsen hjemme efter sløj start!

     

    Middelfart Volley sikrede sig fredag aften 2.-pladsen i grundspillet, ved at besejre Skovbakken med 3-1. Efter sættab og ukoncentreret spil i 1. sæt, med 19-25, blev det dog væsentligt bedre.

    Matt Lebourdias spillede for første gang siden pokalfinalen en hel kamp, og var med til at sikre de 3 næste sæt med 25-16,25-20 og 25-19.

    Anfører Chad Grimm blev topscorer med hele 17 point, scoret i angreb, blok og serv.

    Det kunne godt ses, at Matt Lebourdias endnu ikke helt er i kampform, men heldigvis kommer der endnu en kamp i grundspillet, når sidste kamp spilles hjemme kl. 14.00 næste lørdag mod Marienlyst.

    Uanset udfaldet af denne, er Middelfart sikret 2.-pladsen i grundspillet, hvilket betyder at nogle hårde kampe mod Gentofte venter, hvor der spillet bedst a 5 kampe, dvs. 3 vundne kampen, før en eventuelt finalebillet er sikret.

    Mere om semifinalespillet følger i uge 11.

     

     

  • Kampoptakt: MVK - Skovbakken

     

     

    Fredag d. 4/3 2011 kl. 19.30 gæster Skovbakken Lillebæltshallerne.

     

    MVK tager i den næstsidste spillerunde imod Skovbakken, som pt. kæmper for at skabe et godt udgangspunkt inden slutspillet starter mht. nedrykningskampene.

     

    For MVK er der ingen tvivl, kampen skal vindes. De to point skal i hus og holdet vil gøre alt for dette lykkedes. Sidste gang MVK besøgte Skovbakken, bed de godt fra sig og overrumplede MVK ved vinde 1. sæt. Dette vil MVK gøre alt for at forhindre denne gang.

    Holdet kæmper for 2. pladsen og for at holde Gentofte væk, som pt. næsten ikke kan være tættere på. De to point er afgørende for placeringen i toppen.

     

    MVK kan egenlit stadig nå at vinde Grundspillet, det kræver dog at Marienlyst taber de sidste to kampe og MVK vinder de sidste to. Men hvis og hivs, det er holdets egen indsats som sætter dagsordenen, de kan ikke læne sig op ad andre hold.

    Vær med til at danne rammerne til en god kamp, med masser af flot spil i Lillebæltshallerne fredag aften kl. 19.30 i Lillebæltshallerne.

     

    MVK byder velkommen til kampens dommere, spillere og publikum.

     

     

     

     

     

     

     

  • Svær udesejr

     

    Middelfart måtte kæmpe sig til sejr.
     
    Fredag aften spillede Middelfart Volley ude mod Ålborg HIK. Efter en
    dårlig start i 1. sæt, med alt for mange personlige fejl, måtte
    Middelfart kæmpe sig tilbage i kampen. Efter sættab på 25-19 i 1. sæt,
    blev andet dog vunder ligeså sikkert med 25-19 hvor både modtagning og
    angreb blev bedre.
     
    Midtvejs i 3. sæt var Middelfart dog bag ud 16-19, men en gode serveserie
    af Darko Milisejvic, og samtidig indskiftning og glædeligt comeback af
    Matt Lebourdias, vente sættet, og Middelfart vandt det med 25-23.
     
    Så skulle det vise sig at der var styr på det, og fra midten af 4. sæt
    var der ingen tvivl om at sejren ville gå til Middelfart. En pragt
    redning i forsvaret af Jacob Winther skaffede Middelfart sættet og sejren
    på sidste bold med 25-19, og 3-1 sejr.
     
    Middelfart har nu 2 kampe tilbage i grundspillet, som begge er
    hjemmekampe. På fredag den 4. marts kl. 19.30 mod Skovbakken og lørdagen
    efter mod Marienlyst. Blot en sejr i én af kampen vil sikre Middelfart
    2.-pladsen i grundspillet. Dermed står holdet til at møde Gedntofte i
    semifinalerne, som spilles bedst a 5 kampe.

     

     

     

  • 2 kampe på 3 dage

     

    Middelfart Volley spillede torsdag aften ude mod Marienlyst. Som ventet en vanskelig kamp, ikke mindst fordi Middelfart havde 3 af de normale stamspillede ude. Middelfart tabte kampen 3-0 (19-25,21-25,23-25) men spillede i periode ganske udemærket. Dog var det mest modtagningen hos Middelfart som gav holdet problemer, over for en meget velservenede Chris Koszalek hos Marienlyst. Middelfart burde faktisk have haft 3. sæt, hvor holdet var foran 19-16 og 21-19, men igen var det en række gode serve hos Chris Koszalek som gjorde udslaget til sidst. Mest scorende hos Middelfart var Jonathan Scott og Jared Krause med henholdsvis 9 og 8 point.

     

    Lørdag havde Middelfart så en ny chance for, at lave 2 point til tabellen. Her tog holdet hjemme imod Holte IF. Her blev det til de 2 point, da en forholdsvis sikker sejr med 3-0 kom hjem (25-22,25-21,25-21) efter en god times spil. Skader gjorde igen at Middelfart startede i en anden formation, men alligevel havde Middelfart kontrolen i store dele kampen, men en række gode server hos modstanderen, gjorde at Holte kommer op på siden af Middelfart, midtvejs i de 2 første sæt. 3 sæt var lidt mere sikkert, men igen kom Holte op på i slutningen af sættet, hvor Jared Krause fik lukket kampen af, med en række gode server. Mest scorende hos Middelfart var Chad Grimm med 13 point og Jonathan Scott med 12 point.

     

    Nu venter der en kamppause for Middelfart, hvor holdet ikke skal spille turneringskamp igen før fredag den 25. februar ude mod Ålborg. En kærkommen pause, hvor Middelfart nu blandt andet kan fokuserer på at få de skadede spillere klar. Således er er Darko Millosevic ved at ved klar igen, Jakob Winther er ved at være over sin lyskenskade, mens der er håb forude for Matt Lebourdias, som efter en ledskred af knæskallen, forhåbenligt kan være tilbage om 2-3 uger. Desværre tyder det på, at Daniel Jonassen kan være ude længerevarende, grundet en miniskskade i højre knæ.

     

     

     

  • Kampoptakt: MVK - Holte

     

     

    Lørdag d. 12. februar 2011 kl. 14.00 gæster Holte Lillebæltshallerne.

     

    MVK tager i denne runde imod Holte, så pt. ligger på en 5. plads i ligaen. Pointmæssigt er der 16 point, som skiller disse to hold fra hinanden. VK kæmper for at indhente Marienlyst og Holte kæmper for at nå en evt. slutspilskamp via 4. pladsen eller undgå nedrykningskampene. 

     

    For MVK er der ingen tvivl, kampen skal vindes. De to point skal i hus og holdet vil gøre alt for dette lykkedes. Skadeslisten er pt. på vej ned, og flere spillere spillere melder sig 100 % klar til kamp.

     

    Vær med til at danne rammerne til en god kamp, med masser af flot spil i Lillebæltshallerne Lørdag eftermiddag kl. 14.00

     

    MVK byder velkommen til kampens dommere, spillere og publikum.

     

    PS. MVK spiller torsdag aften ligakamp imod Marienlyst kl. 19.00 i Marienlystcentret. Kom og vær med til at heppe holdet til den nødvendige sejr, i bestræbelser på at nå 1. pladsen.

     

     

     

     

     

     

  • Pligtsejr

     

    Pligsejr til Middelfart Volley

    Oven på weekendens fine præstation ved De Nordiske Mesterskaber for Klubhold, hvor Middelfart sikrede sig sølv som bedste danske hold, var det blevet hverdag igen i den hjemlige turnering. Onsdag aften kom Hvidovre på besøg, som ligger nummer 7 i rækken, mens Middelfart er nummer 2. Her blev det til den forventet pligtsejr på 3-0 til Middelfart, efter en times spil (25-21, 25-20, 25-21).

     

    Holdet formådede at koncentrer sig, og med en lang række gode serve, blev grundstenen til en sikker sejr lagt, trods lige stillinger midtvejs i sætne. Jared Krause spillede igen en fin kamp, men gode serve og blokader, mens den 17-årige deputant Thomas R. Pedersen gjorde fin figur i både angreb og blok. Og da samtidig den anden mand på centerpladsen Jakob Winther scorede hele 16 point, betød dette at Middelfart i det store hele havde godt styr på kampen.

     

    Nu venter topkampen i næste uge torsdag, ude mod Marienlyst, og herefter lørdag hjemme mod Holte. Her vil næste uges resultater i høj grad være afgørende for hvorvidt om Middelfart kan nå 1.-pladsen i grundspillet, eller om det er2.-pladsen, holdet må gå efter.

     

    Efter Elitekampen spillede 2. divisionsholdet kamp imod det rutinerede hold fra Haderslev, det blev en lille gyser, som måtte ud i 5 sæt.

    Dog kunne de unge spillere juble til sidst, da de knebent trak sig sejrrigt ud af kampen. Et stort tillykke til dem også.

     

     

  • Kampoptakt: MVK - Hvidovre

     

    Onsdag d. 2. februar 2011 kl. 19.00 gæster Hvidovre Lillebæltshallerne.

     

    Efter to weekender med Pokalfestival og Nordisk Mesterskab, skal MVK igen i kamp i Danmarksturneringen. Der er hentet to sølvmedaljer til klubben, og taget i betragtning af, at MVK er hårdt ramt af store og små skader, så er der glæde blandt spillerne og trænerteamet.

     

    MVK tager i denne runde imod Hvidovre, så pt. ligger næstsidst i ligaen. Pointmæssigt er der langt i mellem de to hold, men det betyder intet. Begge hold har meget at kæmpe for, og sidste gang de to hold mødtes i Hvidovre, pressede hjemmeholdet MVK ud i en hård 3-1 kamp.

     

    Hvidovre har mange gode spillere at byde på, og ingen tvivl om at de nok skal hente de point, som de har brug for. MVK vil dog gøre alt for, at de to point bliver på Fyn denne aften.

     

    Vær med til at danne rammerne til en god kamp, med masser af flot spil i Lillebæltshallerne onsdag aften kl. 19.00

     

    MVK byder velkommen til kampens dommere, spillere og publikum.

     

     

     

     

  • NCC resumé

     

    Nordisk Mesterskab for Klubhold i Middelfart 2011

     

    Tre hektiske dage i Lillebæltshallerne, der dannede en flot ramme om finalestævnet i kampene om det nordiske mesterskab for klubhold, er forbi. Klubben havde brugt rigtig mange kræfter på at få afviklingen af det meget store arrangement til forløbe perfekt. Det lykkedes til fulde, og fra de deltagende klubber var der stor ros til MVKs ledelse for en flot afvikling af det sportslige, seks kampe over tre dage, bespisningen i hallen og Feriebyen med dets dejlige beliggenhed, hvor holdene overnattede. Mindst 30 hjælpere har været i gang og lørdag aften kl. 19.00 var den volley- bane rulle lagt i containeren klar til afhentning.

    Tilskuerinteressen har været absolut tilfredsstillende, når man forholder sig til, at der var håndbold semifinale fredag aften og andre store sportsbegivenheder at konkurrere med. Hvad angår det økonomiske håber klubben, at kunne holde skinnet på næsen, takket været stor opbakning fra Middelfart Kommune, Sports Event Fyn, TRE-FOR, Nordfyns Bank og Kvickly Middelfart samt en lang række andre firmaer.

    Rent sportslig kunne klubben glæde sig over, at slutte på en flot 2. plads efter en super sejr over Marienlyst ( 3 – 2 ) i finalestævnets sidste kamp. Og det endda uden at være i stærkeste opstilling. Nye skader på holdet tvang holdets coach Jacob Petersen til store men absolut vellykkede taktiske ændringer i opstillingen. Reservespillerne ville være med til at gøre en forskel og viste deres værd og vilje til at ville vinde over Marienlyst, der ikke gjorde det store væsen af sig. For Middelfart var det en god revanche ovenpå det kedelige nederlag sidste søndag i LP- finalen.

     

    Resultater fra NCC-finalestævnet:

     

    Førde V B K -  Marienlyst Volley ( 3 – 2 )

     

    Førde V B K – Middelfart V K ( 3 – 0 )

     

    Førde V B K -  Linkøbing V K  ( 3 – 2 )

     

    Middelfart V K – Linkøbing V K  ( 3 – 1 )

     

    Middelfart V K – Marienlyst Volley ( 3 – 2 )

     

    Marienlyst Volley – Linkøbing V K ( 3 – 2 )

     

     SLUTSTILLING NCC . Finalestævnet 2001 i Lillebæltshallerne, Middelfart.

     

    NR. 1 : Nordisk Mester og guldmedaljevinder  :  Førde V B K ( Norge )  

     

    NR  2 : Nordisk nr. 2 og sølvmedaljevinder : Middelfart V K ( DK )

     

    NR. 3 : Nordisk nr. 3 og bronzevinder : Marienlyst Volley ( DK )

     

    NR. 4 : Nordisk nr. 4 : Linkøbing V K  ( Sverige )

     

     

    Middelfarts mandskab skal allerede onsdag i kamp igen. Det er DT- turneringskamp. Kl. 19.30 i Lillebæltshallerne gælder det en kamp mod Hvidovre V K. Middelfart må bære favoritværdigheden og vinde klart også selv om nogle ag holdets profiler er på skadeslisten. Holdet er i hvert fald uden Matt Le Bourdais og Daniel Jonassen. Men reserverne har vist er de er klar til at erstatte på bedste vis. På gensyn til en ny stor kamp i Lillebæltshallerne

     

     

     

  • Status 3. dag NCC

     

    Kamp nr. 5
    Linköping vs Førde (2-3)(godt 2 timer)
    (17-25, 21-25, 25-21, 25-21, 17-19)
    Førde lagde forventeligt ud med at vinde de 2 første sæt, hvor det bare gjaldt om at vinde sæt nok til at blive dette års Nordiske mester. En teoretisk udregning kunne imidlertid gå hen og mage det således, at Førde skulle vinde kampen. Det gav lidt gummiarm hos det norske mandskab, så det blev Linköpings unge mandskab der tog lidt uventet det næste to sæt. Derfor måtte der et femte sæt til for at få klaring over NCC titlens placering 2011. Afslutningen blev ligeså spændende og nervepirrende som forventet og puplikum blev vidne til en gyser afslutning. Først på den femte matchbold blev sejren halet hjem af Førde, hvis spillere lod glædesudbruddene komme til udtryk. Et nyt kapitel kunne skrives i klubbens historie, der nu i denne sæson har hentet 2 titler til klubben, nemlig det norske pokalmesterskab og nu i dag Nordisk Mesterskab. Lidt pudsigt er det også at notere, at Førde rent faktisk kom med på yderste mandat til finalestævnet. Holdet spillede med stor gejst og selvtillid ført an af Geir Eithun. Stort tillykke til Førde VBK med mesterskabstitlen.
    Man of the match blev Linköpings nr. 12 Martin Larsson.
     
     
    Kamp nr. 6
    B Marienlyst vs Middelfart MVK (2-3)()
    (27-29, 25-23, 25-20, 14-25, 7-15)
    Efter godt 2 timers kamp var det Middelfart der viste den største styrke og vandt fortjent 3-2 over et i perioder lidt modløst spillende Marienlyst mandskab. Middelfart stillede op med nye folk på flere pladser pga. flere skadede spillere i den normale stamopstilling; men de nye spillere gjorde det fortrinligt og viste at de var kommet på banen for at spille deres chance. Middelfarts coach Jacob Petersen havde valgt en helt anderledes opstilling, der betød ny mand på hæverpladsen, Nicolai Haun. Denne taktiske manøvre gav holdet mere power og skabte grundlaget for en lidt overraskende sejr over sidste søndags overlegne pokalvindere. Afgørende betydning fik også Jared Krauses flotte serveserier, der fuldstændig skabte kaos på Marienlysts banehalvdel. Det kom bedst til udtryk i femte sæt, hvor netop Krauses serverserie gav MVK føring på 6-0. Denne chockstart på femte sæt overvandt Marienlyst ikke. Føringen blev udbygget til 8-2 og til 13- 5 og slaget var tabt for Marienlyst, der måtte indkassere sit andet nederlag i turneringen. 15-7 til Middelfart og en flot andenplads, sølvmedaljer og pokal til Middelfart. En god afslutning for holdet trods de mange skader. En stor tilfredshed i klubben for resultatet efter det skuffende nederlag i fredagens kamp mod Førde.
    Man of the match blev Darko Milosavljevic.
     
     
     
    Det skrev Marienlyst;

    Kampen om det nordiske mesterskab i volleyball blev præget af stor jævnbyrdighed og mange 5-sætskampe, men de små marginaler faldt ikke ud til Marienlysts fordel. Marienlyst, der var regnet som favorit til at genvinde titlen, måtte "nøjes" med bronzemedaljer efter NM-stævnet i Middelfart.

    Lørdagens første kamp var ellers tæt på at give kunstigt åndedræt og ny guldchance til Marienlyst. De svenske mestre fra Linköping pressede norske Førde til det yderste, men Førde vandt efter fem sæt og sikrede sig dermed titlen.

    Stævnets sidste kamp mellem Middelfart og Marienlyst blev derfor en sølvkamp - og igen en 5-sætskamp, som Middelfart vandt.

    Efter NM-stævnet drog Marienlysts spillere hjem til Odense, til den årlige fynske sportsfest i Odense Idrætshal og Tre-for Park, hvor BM's spillere blev hyldet sammen med alle de øvrige fynske titelvindere i 2010.

     

     

    Det skrev Fyens Stiftstidende;

    Marienlyst blev nedkæmpet 3-2
    Volleyball: Norske Førde havde allerede sikret det nordiske mesterskab for mænd, da Middelfart og Marienlyst løb på banen til den sidste kamp ved store stævne i Middelfart.

    Der var nu stadig stor fynsk prestige i sølvkampen, der også fungerede som en revanche-match for pokalfinalen, der blev afviklet for mindre end en uge siden.


    Og værterne fra Middelfart fik revanche. Middelfart sejrede efter et ny gys 29-27, 23-25, 20-25, 25-14 og 15-7. Det var tredje gang ud af tre mulige, Marienlyst måtte ud i fem sæt under stævnet. Og det regerende danske mesterhold, der var ubesejret i denne sæson før NM, har nu ganske usædvanligt prøvet at tabe to kampe på en uge.

    Jared Krause og Jonathan Scott var toneangivende spillere i Middelfart-sejren.

    Marienlyst blev NM-treer efter nederlaget. Svenske Linköping sluttede på fjerdepladsen

     

     

     

  • NCC dag 3

     

    Marienlyst vandt i går aftes en snæver 3-2 sejr over Linköping, og holdte dermed deres håb om vinderchancer i live.

    Middelfart tabte desværre 3-0 i en hård og intens affære.

     

    Intet er dog afgjort endnu, taber Förde i dag, bliver kampen mellem Middelfart og Marienlyst ekstra afgørende, og en vinder af mesterskabet skal måske findes her. Skulle Förde dog køre sejren sikker hjem, vil der kun være sølv og æren at spille. Men ingen tvivl om at alle 4 hold giver det sidste de har i sig i dag, for  at vise publikum at de er berettiget til at være her.

     

    Så kom endelig og støt om både de danske og udenlandske hold.

     

    I skrivende stund fører Förde 1-0 i sæt og publikum er så småt ved at fylde hallen op.

     

    Kampprogrammet er således;

     

    Lørdag den 29. januar :

    Kl. 13.00 : Linkøbing V K ( S ) - Förde (N)

    Kl. 16.00 : Middelfart V K - B. Marienlyst 

     

    Vi ses i hallen

     

     

     

     

  • Status 2. dag NCC

     

    Det skrev Fyens Stiftstidende;

     

    Middelfart

    Norske Førde tordner mod det nordiske mesterskab efter 3-0 sejr - teoretisk kan både Middelfart og Marienlyst nu stadig nå det.
    Volleyball: Middelfarts drøm om NM-guld må formentlig vente endnu en sæson. Norske Førde blev endnu en gang en fynsk forbandelse og fulgte åbningsejren på 3-2 over Marienlyst op med en 3-0 sejr i fredagens sene kamp i Middelfart.


    Kampen var dog mere tæt end de 3-0 antyder. Efter norsk gevinst på 25-19 i første sæt, havde Middelfart tre sætbolde i andet sæt og yderligere en sætbold i tredje sæt. Men nordmændene var de skarpeste på de afgørende bolde og vandt begge sæt med 27-25. Middelfart fik oveni knæskadet Daniel Jonassen i tredje sæt.

    - Det var tæt. Især i andet sæt, hvor det var som at slå plat eller krone om, hvor sættet skulle ende. En bold, der blev dømt ude, som var tæt på at være inde. Mere skulle der ikke til. Det er Nordens fire bedste hold, der er samlet, så det er tough game. Er man der ikke, så taber man. Vores 3-1 sejr over Linköping bliver også sat i relief med resultatet i aftenens første kamp. Holdene er utrolig tætte, siger Middelfarts sporschef Jacob E. Petersen.

    Førde møder svenske Linköping i lørdagen tidlige. Og blot to sætsejre her er nok til NM-titlen.

    Middelfart og Marienlyst må formentlig nøjes med at spille om sølv og bronze i den sene lørdagskamp.

    Middelfarts spinkle gulddrøm kræver 3-0 sejr over Marienlyst, ligesom Førde forinden skal tabe 0-3 til Linköping.

    Trods konkurrence fra en nok så vigtig VM-semifinale i herrehåndbold lagde 150 tilskuere vejen forbi til Middelfart-kampen.

     

    Marienlyst

    De nykårede pokalvindere måtte dog ud i en ny femsætter, inden Linköping var nedkæmpet 
    Volleyball: Marienlyst holder liv i det spinkle håb om at genvinde det nordiske mesterskab for klubhold. Efter gårsdagens 2-3 nederlag til norske Førde, måtte de nykårede danske pokalvindere ud i en ny femsætter, inden svenske Linköping var nedkæmpet med cifrene 25-23, 19-25, 25-23, 20-25 og 15-12.

     

    Joe Deimeke, der spillede stærkt i det afgørende sæt,  sørgede med en effektfuld blokade på Luke Smith for Marienlysts sidste point fredag aften. Chris Kozlarek var en markant figur hos vinderne, mens Luke Smith og Martin Larsson var profilerne hos Linköping.

    Marienlyst har med sejren to point for to kampe. Linköping har efter to nederlag udspillet sin rolle i turneringen.

    Senere fredag aften møder NM-værterne Middelfart norske Førde i noget, der allerede ligner "en finale".

    Marienlyst er dog ikke ude af guldkampen, og sejr til Middelfart i den sene dyst vil øge guldchancerne. Ved pointlighed efter tre kampe tæller sætscoren. Den hedder indtil videre 5-5 hos Marienlyst.


    Lørdag hedder programmet:
    Førde-Linköping
    Middelfart-Marienlyst

     

     

    Det skrev Marienlyst;

     

    Marienlyst lever stadig i kampen om at genvinde det nordiske mesterskab i volleyball. Klubbens eliteherrer kan dog ikke selv afgøre, hvor skabet skal stå. Norske Førde vandt nemlig fredag aften 3-0 over Middelfart og har nu maksimumpoint. Marienlyst gjorde sin pligt og vandt i en tæt femsætskamp over de svenske mestre fra Linköping. Femte sæt blev vund